FREDERIKSHAVN: I over fire år bedrog en nu tidligere ansat først Sæby og siden Frederikshavn Kommune for næsten halvanden mio. kr., ifølge anklageskriftet, skriver Nordjyske.
Han var ansat i Kulturforvaltningen i Sæby og Børne- og Kulturforvaltningen i Frederikshavn og havde mulighed for at købe ind for kommunens regning til ungdomsskoler, kulturhuse og lignende. Han er anklaget for at købe bl.a. dykkerudstyr, mobiltelefoner, eletronik, foldecykler, fjernsyn og kameraer til både sig selv og andre.
Angiveligt skulle han have snydt daværende Sæby Kommune for godt 400.000 kroner og efter kommunesammenlægningen fortsatte han sit mandatsvig ved at svindle Frederikshavn Kommune for 1,06 millioner.
Sagen kommer for Retten i Hjørring på torsdag og den tiltalte nægter sig skyldig. Han er sigtet for mandatsvig og underslæb.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.