Bag anmeldelsen står Hørsholms tidligere borgmester Uffe Thorndahl (K). Det var også Thorndahl, som sidste år bragte finansminister Lars Løkke Rasmussens (V) bilag for bl.a. fadøl til pressens og offentlighedens kendskab.
Jagt og golf
Avisen har gennemgået Bendt Bendtsens kalender, der viser, at han som erhvervs- og økonomiminister 33 gange i perioden 2003-2008 har ladet store danske virksomheder og direktører betale for jagt- og golfture.
B.T. har talt med samtlige virksomheder, der har inviteret - herunder både Danfoss og Danisco. Alle siger, at turene kun indeholdt jagt og golf.
- Formålet er at møde gode kunder og ministeren på en uformel måde på golfbanen, siger Jens Bekke, pressechef i Carlsberg, der to gange har haft Bendt Bendtsen med på golfture i Sverige i 2005 og 2006.
Ifølge forvaltningsloven og Personalestyrelsens gaveregler må offentligt ansatte slet ikke modtage gaver ud over en flaske vin og en bog til fødselsdage. Folketingets Ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen, fastslår, at Bendt Bendtsen er omfattet af præcis de samme regler.
Afviser.
Bendt Bendtsen afviser anklagerne fra sin tidligere partifælle Hørsholm.
- Jeg er fuldstændig uforstående over for min tidligere partifælle Uffe Thorndahls anmeldelse. De her oplysninger har været fremme i pressen i næsten et år og forholdene har allerede været undersøgt - uden at jeg af den grund har hørt fra skattevæsnet eller andre myndigheder, siger Bendt Bendtsen i en mail til DR Nyheder.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.