dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens

Thor P. vil ikke svare Prehn

Borgerne i de kommuner, der sætter skatten op i 2008, får ikke nogen afklaring fra Finansminister Thor Pedersen (V)
2. NOV 2007 10.35
MF Rasmus Prehn (S) havde spurgt ministeren, hvorvidt Thors Hammer vil falde, fordi kommunerne samlet set ikke har overholdt aftalen med staten om næste års budget.

- Da der er udskrevet valg, finder jeg, at det er rigtigst at være tilbageholdende med som minister at besvare folketingsspørgsmål om min politiske holdning, skriver Thor Pedersen (V) til nordjyden Rasmus Prehn.

Rasmus Prehn er ifølge Nordjydske opbragt over ministerens melding:

- Hvis der er noget, man netop skal drøfte i en valgkamp, så er det da politiske holdninger. Men de vil bare have valget overstået, før de griber ind, mener Rasmus Prehn.

Flere andre ministre har besvaret såkaldte paragraf 20-spørgsmål med præcis samme ord som Thor Pedersen i de seneste dage. Ifølge specialkonsulent i Folketinget Ole Christiansen er det en ny praksis, at ministrene gør sådan.

- Ved tidligere valg undlod man helt at besvare spørgsmål, når valget var udskrevet, siger han.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/thor-p-vil-ikke-svare-prehn

GDPR