Valget kommer efter længere tids tilløb og skulle – efter planen – være afholdt allerede i september. Men striden om skattelettelser kom i vejen. Med vedtagelsen af skattepakken i går er det problem nu ryddet af vejen.
En anden knast for regeringen har været de tilbagevendende historier om børn i flygtningecentre. Med regeringens udspil om, at flygtninge-familier må flytte ud i samfundet er den knast fjernet.
Med valget den 13. november undgår regeringen også at skulle gennemføre et ”vanskeligt økonomisk indgreb” mod kommunerne inden et valg.
Indgrebet skyldes efter KL’s brud på aftalen om kommunernes økonomi. Thors Hammer kan med andre ord blive liggende i skuffen til efter valget. Hvis regeringen fortsætter, så vil hammeren falde med en kraft, der vil ryste det kommunale selvstyre. Og her vil årsagen til den straffende hammer – KL’s bestyrelse – ikke kunne stille meget op.
Endelig spiller det for statsministerens valgstrategi også ind, at overenskomstforhandlingerne for det offentlige område ser særdeles vanskelige ud. Afstanden mellem lønmodtagernes krav og arbejdsgivernes råderum er stort. Derfor er er et indgreb i overenskomstforhandlingerne ikke usandsynligt.
Hvordan valget vil ende, ved kun vælgerne – meningsmålingerne siger, at det bliver spændende. Godt valg!
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.