dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Teatrenes Aprilfestival skal til Syddjurs i år

KORT NYT
10. APR 2018 13.43

SYDDJURS: Årets Aprilfestival – teater for små & store - afvikles i år i Syddjurs Kommune i dagene 15.-22. april. Der er over 150 forskellige teateroplevelser på festivalen, og i alt 25.000 gratis billetter stilles til rådighed for alle teaterinteresserede. Aprilfestivalen har eksisteret siden 1971 og har turneret rundt i landet lige siden. En ny by hvert år. Til næste år skal festivalen til Hjørring.

Udover det lokale publikum forventer arrangørerne mange tilrejsende publikummer fra resten af landet. Fra udlandet kommer over 100 teaterfolk fra 25 lande og kigger med på forestillingerne, der vises i teatersale, på gaden, i klasseværelser, i gymnastiksale og idrætshaller. Teaterarrangører fra skoler, biblioteker, institutioner, teaterforeninger ventes også, fordi festivalen er en mulighed for at orientere sig i det aktuelle teater-udbud. For teatrene selv er festivalen et vigtigt udstillingsvindue.

Publikum kan både opleve musik- og danseforestillinger, performance og poetisk dukke- og animationsteater. Festivalen præsenterer også helte-eposser og krigsdramaer, nyfortolkninger af gamle eventyr, knugende socialrealisme og skildringer af historiske begivenheder.

 

ka

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/teatrenes-aprilfestival-skal-til-syddjurs-i-r

GDPR