dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Tabu om politikeres kompetencer

Mens administrative lederes kvalifikationer og uddannelse diskuteres ivrigt, er der alt for stille om de folkevalgte ledere
13. SEP 2005 21.08
- Det er tabubelagt at tale om kompetencer hos politiske ledere. Men når nu alle andre skal uddanne sig som ledere, kunne man så ikke forestille sig, at de valgte ledere også har brug for det? De er topledere med kæmpemæssige beslutningsmæssige udfordringer.

Sådan sagde professor Steen Hildebrandt fra Handelshøjskolen i Århus i forbindelse med præsentationen af Det Danske Ledelsesbarometer for 2005. Der foregik tirsdag på Nationalmuseet i København.

Ledelsesbarometret omfatter blandt andet et større afsnit om evaluering og uddannelse af ledere i den offentlige og private sektor. Men altså ikke politiske ledere i kommuner, amter og staten.

- Vi har importeret en gammeldags opfattelse af, at når man er valgt, så er man pr definition også kvalificeret. Men vi er nødt til også at sætte turbo på diskussionen af kvalificeringen af de politiske ledere. Det er her, det hele begynder, sagde Steen Hildebrandt.

Nuværende kurser batter ikke
Allan Vendelbo, formand for Kommunaldirektørerne og selv kommunaldirektør i Ballerup Kommune, er enig. Han pointerer, at foreningen netop i er i gang med at overveje, hvordan man kan gå ind i at drøfte uddannelse af politiske ledere. De nok så berømte 'Kattegat Kommune' kurser på Den Kommunale Højskole i Grenå kan slet ikke følge med tidens krav.

- For at de folkevalgte kan indfri alle de krav, der stilles til dem i dag - ikke mindst i forbindelse med kommunalreformen - er det nødvendigt med en forøget uddannelsesindsats. De fire-dages kurser som nyvalgte kommunalpolitikere tilbydes i dag er slet ikke nok. De har ikke den kompleksitet, tyngde og dybde, som der skal til for at matche udfordringerne i de nye kommuner og regioner, sagde Allan Vendelbo.
/mel

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/tabu-om-politikeres-kompetencer

GDPR