dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Syv projekter, der skal give børn læselyst, modtager støtte

Danske børn læser rekorddårligt. Nu vil Aarhus kommune give økonomisk indsprøjtning til syv projekter, der skal give børn læselyst.
18. DEC 2024 9.00

AARHUS: Nu skal flere børn have lyst til at læse. 

Sådan lyder meldingen fra adskillige kommuner efter tildeling fra Slots- og Kulturstyrelsens Udviklingspulje - fx til Aarhus Kommune. 

Syv projekter, der skal booste de aarhusianske skoleelevers læselyst, har nemlig modtaget 750.000 kr. i støtte fra Slots- og Kulturstyrelsens Udviklingspulje.

De syv projekter er fordelt til samarbejder mellem skoler og deres lokale folkebiblioteker i hhv.  Rosenvang, Tranbjerg, Skødstrup, Tilst, Samsøgade/Åby/Solbjerg, Ellevang/Holme/Skæring samt Skovvangen.

Midlerne skal bl.a. bruges til læsefællesskaber, og eleverne vil blive inddraget i, hvordan pengene skal bruges – både i forhold til indkøb af nye bøger samt, hvilke aktiviteter der skal ske på skolebibliotekerne i forbindelse med materialerne.

Slots- og Kulturstyrelsens Udviklingspulje har i år udmøntes 22,8 millioner kroner, som skal styrke samarbejdet mellem skoler og folkebiblioteker om bøger og læseglæde med fokus på indkøb af bøger og formidling af litteratur til børn.

I alt 67 kommuner modtager i år midler fra puljen. Se projekterne fordelt i hele landet her.

De syv projekter, der har modtaget midler er:

 

Den store læseoplevelse

Rosenvangskolen og Folkebiblioteket i Viby.

Førlæsning-stemthed

Tranbjergskolen afdeling Grønløkkes PLC.

Indkøb af graphic novels til Skødstrup 

Skødstrup Skole.

Læsefællesskaber til Tilst skole

Tilst Skole og Tilst Bibliotek.

Læs-løs-poser

Samsøgades Skole • Solbjergskolen (Kombi-bibliotek) • Åby Skole • Dokk1, Hovedbiblioteket • Solbjerg Bibliotek (Kombi-bibliotek) • Åby Bibliotek • Pædagogik, Undervisning og Fritid, Børn og Unge, Aarhus Kommune

Børnenes bogstemmer

Ellevangskolen • Holme Skole • Skæring Skole • Risskov Bibliotek • Højbjerg Bibliotek • Dokk1, Hovedbiblioteket • Pædagogik, Undervisning og Fritid, Børn og Unge, Aarhus Kommune

Magten over skolebiblioteket

Skovvangsskolen og Hovedbiblioteket på Dokk1

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/syv-projekter-der-skal-give-boern-laeselyst-modtager-stoette

GDPR