Instrukskommissionen fik aldrig adgang til Udlændinge- og Integrationsministeriets samt Udlændingestyrelsens øverste chefers mailbokse, da den skulle forsøge at placere et ansvar for den ulovlige adskillelse af asylpar. Det bekræfter Instrukskommissionen nu over for DR Nyheder.
De forsvundne mails kunne potentielt have skærpet kommissionens ansvarsvurderinger i sagen. Det mener kommissionens formand, der samtidig understreger, at det er usandsynligt, at de slettede mails kunne have ført til mildere konklusioner.
Da Instrukskommissionen af flere omgange bad om at få udleveret navngivne embedsmænds mailbokse, fik den at vide, at fem af de øverste chefers mailbokse var blevet slettet, inden kommissionen gik i gang.
Derudover var en sjette og en syvende af de øverste chefers mailbokse tilsyneladende også slettet og væk. Det viser DR Nyheders undersøgelse af sagen.
- Der var mailbokse, der var slettede. Herunder også mailbokse, der tilhørte nogle af de øverste embedsmænd, bekræfter kommissionens formand, Peter Mørk Thomsen.
Slettede selv mails
Mailboksene blev slettet automatisk, da de syv chefer skiftede job. Men også andre embedsmænd kunne manuelt gå ind og slette deres e-mails, inden undersøgelsen gik i gang. Og det gjorde flere af dem, oplyser kommissionens formand.
- Det har forskellige embedsfolk selv forklaret. At der er blevet slettet mails, siger Peter Mørk Thomsen.
Det gælder blandt andet en ottende af de øverste chefer. Hun har forklaret, at hun som afdelingschef i 2018 selv gik ind og slettede ”cirka 40.000 mails”, og at hun med henvisning til beskyttelse af personoplysninger fortsat løbende gik ind og slettede sine mails, så hun hele tiden ”kun [havde] mails liggende 3 måneder tilbage” i tiden.
Lukket rum
Kommissionen har således kun kunnet søge efter e-mails fra 2016 og 2017, hvor ulovlighederne fandt sted, i de lavere rangerende embedsmænds mailbokse. Det vil sige alene fra kontorchefniveau og nedad.
Da kommissionen skulle undersøge de øverste embedsmænds ansvar i sagen, kunne den derimod hverken søge i Udlændinge- og Integrationsministeriets skiftende departementschefer og afdelingschefers mailbokse eller i Udlændingestyrelsens skiftende direktører og vicedirektørers mailbokse fra de afgørende år.
- Det giver jo det problem, at hvis to chefer skriver til hinanden, og hvis begge mailbokse er blevet slettet, så kan vi ikke finde mailen. Hverken hos modtager eller hos afsender, forklarer Instrukskommissionens formand, Peter Mørk Thomsen.
- Og det betyder jo, at så får vi ikke indsigt i, hvad det er, de har skrevet til hinanden. Så er det et lukket rum, vi ikke kan komme ind i, siger han.
Efter sommerferien
Og det er en regulær skandale mener et bredt politisk flertal. De vil nu have indført ved lov, at der mindst skal gå fem år, før embedsmænds e-mails må slettes helt.
- Et godt udgangspunkt er de fem år. Men for mig at se kunne man sagtens udvide den periode, for hvorfor skal sådan noget materiale egentlig smides ud, siger retsordfører Peter Skaarup (DF).
- Der skal gå minimum fem år, hvor de her mails ikke bliver slettet, for så følger det forældelsesfristen i ministeransvarlighedsloven. Det duer ikke, at der bare bliver slettet mails. Og der skal selvfølgelig være sammenhæng i, hvor længe mailboksene bliver opbevaret i de forskellige ministerier. Ellers kan undersøgelseskommissioner jo ikke komme til bund i de sager, de skal undersøge, lyder det fra Kristian Hegaard (R).
- Det virker fornuftigt med en slettefrist på fem år, som så vil være identisk med forældelsesfristen i ministeransvarlighedsloven. Når en minister kan blive draget til ansvar fire et halvt år tilbage, så er det jo dybt uheldigt, hvis de beviser, som enten kan dømme elle frifinde ministeren, er forsvundet efter 30 dage. Det giver rigtig god mening, at de beviser skal kunne findes fem år tilbage, siger retsordfører Preben Bang Henriksen (V).
Justitsminister Nick Hækkerup (S) vil ikke sige, om han støtter en lovændring, der sikrer at mailbokse i ministerier og statslige styrelser bliver gemt i mindst fem år.
- Jeg vil tage en dialog med partierne om, hvor snittet skal ligge, siger Nick Hækkerup, der vurderer, at reglerne vil komme på plads efter sommerferien.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
