
NYBORG: Kommunen er godt på vej til at nå deres målsætning. Den endelige opgørelse for 2010 viser, at faldet per fuldtidsansatte nu er på 15 pct. svarende til et fald på 2,4 dag pr. ansat.
Det store fald er resultatet af flere igangværende indsatser i de forskellige afdelinger. Pleje- og Omsorgsafdelingen er i samarbejde med Sundhedsafdelingen i gang med at uddanne sundhedsambassadører, der skal hjælpe sine kolleger med at sætte fokus på kost, motion og sundhed.
Kommunens daginstitutioner er med i projektet 'Sundhed i børneinstitutioner', der har fokus på rengøring og hygiejne for at mindske smittespredning, mens dagplejen har gennemført et projekt i samarbejde med Forebyggelsesfonden med fokus på forebyggelse, sundhed og trivsel.
Især projekterne på børneområdet har givet pote. Sygefraværet i dagplejen og på daginstitutionerne er faldet med hele 27,5 pct. fra 2009 til 2010.
lcl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.