Nu er det lykkes. Både når det gælder sygedagpengesager med en varighed over og under 52 uger. De seneste tal viser, at antallet af sager er faldet med henholdsvis 22 pct. for sager under 52 uger og 39 pct. for sager over 52 uger.
Sammenligningen gælder sager i uge 32 sammenholdt med antal sager i samme uge et år tilbage.
- Denne udvikling er Arbejdsmarkedsudvalget meget tilfreds med, udtaler Lars Søndergaard (V), udvalgsformand .
- Der udestår dog endnu at se en egentlig økonomisk gevinst af indsatsen, idet der i de første måneder af 2008 var et meget stort forbrug på kontoen til sygedagpengeområdet, som gør, at udgiften i 2008 forventes at komme til at ligge på niveau med udgiften i 2007. Såfremt sagsudviklingen i de resterende måneder af 2008 kan fastholdes på det nuværende niveau og fortsættes ind i 2009, er det forventningen, at der i 2009 vil kunne spares et anseligt millionbeløb på sygedagpengekontoen sammenholdt med forbruget i 2007 og 2008.
Arbejdsmarkedsudvalget er dog samtidig opmærksom på, at ét er at køre en kampagne, som den der nu gennemføres på sygedagpengeområdet, hvor der er opnormeret personalemæssigt samt købt en konsulent ude fra til at forestå oprydningsarbejdet.
Noget andet er at fastholde den positive udvikling på et område, hvor der løbende er vakante stillinger. Udvalget vil dog have meget fokus på fortsat at følge udviklingen i det kommende år – for at kunne fortsætte den positive sagsudvikling og sikre borgernes retssikkerhed - og er indstillet på at medvirke til at tilvejebringe forhold, der kan gøre, at personalet kan fastholdes på området, så vi kan sikre en jævn og fast drift, slutter Lars Søndergaard.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.