
Af Morten Uhrenholdt
SYDDANMARK: På et møde i KKR Syddanmark i dag onsdag er der skabt fodslag mellem de 22 kommuner i Region Syddanmark om den heftigt diskusterede afløser for de eskisterende faste forbindelser over Lillebælt.
Specielt fynske borgmestre har haft ønsker, der pegede i alle mulige retninger. Men dagens møde har tilsyneladende skabt enighed om i fællesskab at pege på én løsning - en parallel broforbindelse.
Det hedder i embedsmændenes indstilling til politikerne i KKR Syddanmark:
'Med afsæt i de allerede trufne landspolitiske beslutninger om udvidelse af den vestlige del af Fynsmotorvejen med et tredje spor, samt timemodellen mellem København, Odense og Aarhus, vil kommunerne og regionen i Syddanmark arbejde for;
• En styrkelse af timemodellen i det store H med ét stop i Trekantområdet og videreført til Esbjerg og grænsen.
• En ny hærvejsmotorvej til grænsen, der kan aflaste E45 og knytte an til Billund lufthavn, hvor den endelige placering skal afgøres af en nærmere analyse.
• En parallel bro over Lillebælt
Als forbindelsen indgår i prioriteringen på et senere tidspunkt.'
Tilsyneladende er politikerne dog også blevet enige om at opege på, at en fordele og ulemper ved en tunnelforbindelse i stedet for en bro skal nærmere undersøges.
Fredericia oplever sig tilsyneladende som den store vinder i spillet. I en pressemeddelelse kalder borgmester Thomas Banke (V) det 'meget vigtig og glædelig dag for Fredericia'.
- Enigheden i dag blandt de 22 kommuner i Syddanmark viser oprigtig samarbejdsvillighed og forståelse for de vigtige og store udfordringer, vi skal have løst indenfor infrastrukturområdet for dels at kunne fortsætte væksten her i regionen, dels for at kunne være med til at binde landet ordentligt og fremtidssikret sammen - både når det gælder kollektiv, erhvervsmæssigt og privat transport.
- Vi står meget stærkt, når vi - 22 kommuner - taler med én tunge i den vigtige debat om fremtidige infrastrukturelle investering i de kommende år. En debat der skal føre til principbeslutninger i Folketinget inden 2013, og hvor det er afgørende at være på banen med et solidt, realistisk og fremtidssikret udspil, og det er vi nu, siger Thomas Banke.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.