- Vi har taget en politisk beslutning om, at vores leverandører skal opfylde en række sociale og miljømæssige krav. For eksempel ILO’s konventioner om arbejdsmiljø og FN’s børnekonvention, siger Anders Roth, miljøchef i Göteborg, som har været med til at kickstarte samarbejdet, til Danwatch.
DanWatch afslørede forleden, at stribevis af danske kommuner har storindkøbt af den billige kinesiske granit, som blandt andet er brugt til belægningen ved Operahuset i København. I den forbindelse blev det klart, at der stilles meget få - eller slet ingen - sociale krav, når virksomheder leverer importerede varer til den offentlige sektor i Danmark.
De danske forhold står i stærk kontrast til det svenske samarbejde, hvor de involverede kommuner ikke blot nøjes med at stille kontraktmæssige krav til leverandører – de undersøger også, om dét leverandørerne siger, de gør, nu også er sandt. Blandt andet ved at foretage stikprøvekontroller.
- Selvfølgelig har vi et ansvar. Vi er jo købere. Hvis man i en markedsøkonomi påstår, at man ikke har noget ansvar, så har man jo fuldstændig misforstået, hvad det handler om. Vores hensigt er i hvert fald ikke, at presse prisen så meget, at producenten er tvunget til at bruge slavearbejdere,” siger han.
Sammen med kolleger i Stockholm, Örebro og Malmø, arbejder den svenske miljøchef nu for at udbrede initiativet til andre kommuner i Sverige og i de øvrige nordiske lande.
- Stavanger har meldt sig til. Og de danske kommuner er naturligvis også velkomne, siger han Anders Roth.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.