Svensk håndtering af udsatte børn inspirerer

KREVI har offentliggjort resultaterne af endnu en undersøgelse i rækken af analyseprojekter omkring udsatte børn og unge. Denne gang er resultaterne af et nærstudie af svensk praksis på området, nærmere bestemt praksis i Borås Kommune.  

Rapporten bygger på et studiebesøg i Borås Kommune og viser bl.a., at sagsbehandlerne arbejder med, at foranstaltningerne til de udsatte børn og unge skal være så tæt på en opvækst i en almindelig familie som muligt. Det betyder eksempelvis, at plejefamilier altid vælges frem for institutionsanbringelser, hvor det er muligt. Hvis det er nødvendigt at anbringe et barn på en institution, så er forløbet kort og intensivt med det formål, at barnet skal tilbage til plejefamilien.

- Svenskernes erfaringer er interessante, og jeg har især bidt mærke i målet om, at børn skal være i omgivelser, der minder mest muligt om opvæksten i familie. Det tror jeg er et helt rigtigt udgangspunkt. Derfor er der også god grund til at lære af svenskernes erfaringer og hente al den inspiration, vi kan, selv om deres model ikke kan overføres direkte til Danmark, siger social- og integrationsminister, Karen Hækkerup (S).

Et første nærbillede af den svenske praksis på området for udsatte børn og unge præsenterer KREVI detaljerede beskrivelser af forskellene mellem Danmark og Sverige ift. anbringelsesmønstre for udsatte børn og unge. Desuden viser projekterne, at der er forskning, som peger på, at en bevægelse hen imod et mere svensk anbringelsesmønster ikke vil forringe kvaliteten for de udsatte børn og unge.

Endelig oplister KREVI en lang række af de tiltag, der har gjort det muligt at etablere og opretholde den svenske model – til inspiration for danske kommuner. Borås Kommunes arbejde med udsatte børn og unge er bl.a. karakteriseret ved:

• Blandt kommunens leverandører er det tværkommunale aktieselskab Gryning Vård AB, der leverer en væsentlig del af de indsatser, som kommunen benytter. Borås er sammen med 49 andre kommuner medejer af selskabet.
• Konkrete mål for de visiterede indsatser, og fra forvaltningens side følges hyppigt op på, om målene opfyldes. 
• Det politiske niveau følger op på alle anbringelser hver 6. måned. I modsætning til Danmark gælder det både frivillige anbringelser og anbringelser uden samtykke. 
• Hver sagsbehandler har 15-20 børn og unge ad gangen. I Danmark kan en sagsbehandler have sager svarende til mellem 30 og 50 børn og unge. 
• Internt arbejdes med tæt ledelsessparring, kollegial sparring, specialisering og begrænset kompetence til nyuddannede. 
• Udbredt viden om forskningen inden for området. Udstrakt grad af konsensus om Borås' indsatstrappe, som beskriver, hvilke typer af foranstaltninger kommunen bør anvende og i hvilken rækkefølge.
• Indsatserne tænkes i et normaliseringsperspektiv. Fx tilstræbes, at et evt. institutionsophold er tilrettelagt således, at det minder mest muligt om en almindelig hverdag. 
• Familie- og netværksinddragelse. Kommunen arbejder systematisk med at inddrage barnets familie og netværk i hele sagsforløbet og på alle indsatstrin. 

Projekterne er en opfølgning på KREVIs skandinaviske sammenligning, 'Tilbud og udgifter til udsatte børn og unge' fra 2010, der dokumenterede, at den svenske indsats er væsentlig billigere end den danske. Det skyldes især to forhold: 1) Mindre udstrakt brug af institutionsanbringelser. 2) Kortere anbringelsesvarighed.

lcl / srl

Foto: http://www.flickr.com/photos/vastateparksstaff/with/5330849194/