Børn i netværkspleje kræver særlig støtte
- I netværksplejefamilier er erfaringen, at de tætte følelsesmæssige relationer er en styrke, men de følelsesmæssige konflikter kan også være større end i almindelige plejefamilier. Det kan fx være svært for en netværksplejefamilie at sige fra over for biologiske forældres ønske om hyppigere samvær med deres børn, end det er aftalt, og der opstår lettere jalousi mellem de voksne, siger programleder Jill Mehlbye.
Undersøgelsen opsamler erfaringerne med netværks- og slægtspleje i kommuner i Danmark, Sverige og Norge. Målet er at finde ud af, hvad god praksis er på området. Herhjemme bor 5 pct. af alle anbragte børn i netværks- eller slægtspleje. I Sverige og Norge er det langt flere, nemlig 17-20 pct.
- I Sverige og Norge skal netværksplejefamilier leve op til samme kriterier for at blive godkendt som alle andre plejefamilier. Og de bliver sendt på målrettede kurser, så man er sikker på, at de er egnede som plejeforældre. I Danmark er godkendelseskravene mere lempelige, og plejeforældrene kommer ikke altid på målrettede kurser. Der kunne vi godt lære af vores nabolande, siger Jill Mehlbye.
Familierådslagning er en succes
Nogle af de danske kommuner i undersøgelsen anvender familierådslagning, hvor man samler hele familien for at afdække barnets behov og vurdere, om netværket har ressourcer til at løse problemerne. Men modellen anvendes ikke systematisk, sådan som man fx gør det i flere kommuner i Sverige.
- Der er gode erfaringer med familierådslagning i de kommuner, der har anvendt modellen. Både når det skal afdækkes, om et barn eventuelt skal anbringes, og hvis der opstår konflikter under selve anbringelsen. Familierådslagning kan være et middel til at håndtere familiemæssige konflikter, siger Jill Mehlbye fra AKF.
Hyppige tilsyn og klare aftaler
Ofte laver de biologiske forældre selv aftale med fx bedsteforældre om, at de skal have barnet i netværkspleje. Derfor kommer plejeforældrene måske først gennem kommunens godkendelsesprocedure og kurser efter, at barnet er flyttet ind i plejefamilien. Her er hyppige tilsyn og hyppig vejledning og supervision især i begyndelsen af anbringelsen meget vigtig for at give netværksplejefamilien den nødvendige støtte.
- Især en klar samværsaftale skaber trygge rammer for barnet og forebygger konflikter, hvor barnet kommer i klemme. Netværksmøder og tæt kontakt med en kommunal støtte- og kontaktperson kan desuden være med til at opbygge nogle relationer, som også kan bruges i det øvrige sociale arbejde med familien, siger Jill Mehlbye.
mou
Fakta om netværksplejefamilier:
- Netværkspleje er, når et barn anbringes i pleje hos nære familiemedlemmer, venner eller andre i dets netværk
- Slægts- og netværksfamiliens kærlighed til barnet er deres vigtigste kompetence
- Barnets tilknytning til familien er det, der kan skabe et rigtig godt anbringelsesforløb
- Netværks- og slægtsplejefamilier er ofte ikke på forhånd forberedte på, hvad det vil sige at få et barn i pleje
- Slægtsplejefamilier er ofte dårligere stillet økonomisk og uddannelsesmæssigt end traditionelle plejefamilier
- Danske slægts- og netværksplejefamilier får ikke et vederlag ligesom andre plejefamilier. I Norge og Sverige får alle plejefamilier det samme vederlag.
Rapportens anbefalinger:
Forskerne bag rapporten har følgende anbefalinger til kommuner, der vil anbringe børn i netværks- eller familiepleje:
- Lav systematisk analyse af barnets behov og plejeforældrenes forudsætninger, inden anbringelsen sættes i værk
- Inddrag hele familiens netværk via familierådslagning eller netværksmøder
- Følg faste godkendelsesprocedurer og stil krav som til alle andre plejefamilier
- Skræddersy kurser, supervision og tilsyn, så det passer til netværksplejefamiliens behov
