Svært at være i opposition med Villy Søvndal

Af Trine Nebel Schou

Villy Søvndal mener, at kommunerne kan fyre 4000 akademikere (AC'ere) ved at fjerne nogle af de mange snærende regler og rapporteringskrav, staten har belemret kommunerne med. Det eneste konkrete eksempel, han kommer med, er dog at fjerne kravet om at en vis andel af kommunale opgaver SKAL bydes ud i offentligt udbud.

Villy vil hellere have flere 'varme hænder' end de højtlønnede AC'ere, der - underforstået - ikke laver et stykke arbejde, der er til gavn for borgerne. Jeg er ked af at måtte sige til Villy, at han ikke aner, hvad han taler om! Det er rigtigt, at der er kommet flere AC'ere ind i kommunerne i de senere år. Mange af dem fik vi fra amterne, andre er kommet til fordi kravene til kommunerne er støt voksende. Ikke bare i form af byger af rapporter og indberetninger - det skal jeg komme tilbage til - men ikke mindst fordi den stadigt strammere økonomi stiller stadigt nye krav om omstillinger, effektiviseringer og nye måder at gøre tingene på.

40 hos er mange
I Lyngby-Taarbæk, hvor jeg sidder i kommunalbestyrelsen, har vi i en årrække haft administrationsomkostninger under gennemsnittet og en lav andel af AC'ere. Der blev satset på sikker drift, men ikke på udvikling eller nye måder at gøre tingene på. Den går ikke længere: Den stadigt strammere økonomi har paradoksalt nok ført til, at vi har måtte ansætte flere, ja - AC'ere, til at tilrettelægge omlægninger og effektiviseringer samt i det hele taget kaste et lidt længere lys fremad i planerne for kommunens udvikling og samspil med erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og ikke mindst borgerne. Sådan noget kommer ikke af sig selv.

Hvis der skal spares 4000 AC'ere på landsplan, svarer det til 40 jobs hos os i Lyngby-Taarbæk Kommune. Det er mange! Vi har vel en til to medarbejdere, der arbejder med udbud - og de har foreløbig rigeligt tjent deres løn ind. Senest har vi sparet 6 mio. kr. om året ved et samlet udbud af den kommunale rengøring. At fyre dem vil være at skyde os selv i foden.

Jeg tror, alle er enige med Villy Søvndal i, at det ville være rart, hvis der var færre skemaer, indberetninger og lignende kontrol, der skulle indberettes til staten. Men det er straks sværere at pege på, hvor det præcis er, at der kan overlades mere ansvar til medarbejderne. Fra Radikale Venstres side har vi foreslået, og fået vedtaget, en såkaldt 'tillidsreform' i vores kommune - men hvad nytter det, når kravene fra stat og Folketing ingen grænser kender?

Hvad med staten?
Det ville derfor klæde Villy og SF at være mere konkrete om hvilken kontrol, der kan undværes. Er det plejehjemmene, hvor SF fremover vil undlade at kræve øget statslig kontrol, hver gang formiddagsbladene har (op)fundet en 'sag'? Eller er det på børneområdet, at SF vil være med til at gøre op med handleplaner og indberetninger og overlade ansvar til lærerne og pædagoger i stedet? Og vil SF love at nære sig for hele tiden at foreslå nye regler? Senest vil SF have bedre kontrol med om håndværkere har den rette uddannelse. Er det også tænkt som en kommunal opgave?

Mindre bureaukrati og færre regler er godt, men altså meget svært i praksis. I Lyngby-Taarbæk Kommunes administration det næppe 40 AC'ere, men derimod personalet ude i de enkelte institutioner, der spilder tid på overflødige indberetninger. Så også her rammer Villy ved siden af målet.

Hvorfor taler Villy alene kun om fyringer i kommunerne? Hvad med staten? For hver indberetning fra kommunerne sidder der jo folk med kasket i et direktorat, styrelse, sekretariat eller ministerium, som (må man formode) læser indberetningerne, og forholder sig til hvad de skal bruges til. Dem er der formentligt mindst lige så mange af, så det halve af fyringerne bør vel være i disse instanser? De kan så passende se sig om efter mere meningsfuld og samfundsgavnlig beskæftigelse end at holde de folkevalgte i kommunerne i ørerne...

Ny bøf fra Villy
Jeg vil foreslå, at en ny regering giver hele den måde vi har indrettet den offentlige sektor på, et serviceeftersyn. Hvorfor gør vi som vi gør? Behøver vi overhovedet al den styring, eller kunne vi måske have tiltro til, at vores partifæller ude i de 98 kommuner er fuldt opmærksomme på at gøre tingene ordentligt og effektivt? Jeg hælder kraftigt til det sidste.

Ved sidste kommunevalg fik SF rigtigt mange nye byrødder. Kunne partiledelsen ikke have lidt mere tiltro til dem? Jeg burde som radikal kommunalpolitiker og folketingskandidat ikke begræde, at Villy har begået en ny bøf (efter den med plejehjemsbesøgene og forbud mod møder kun for mødre på skoler med mange indvandrerbørn). Med hans uigennemtænkte udmelding kan vi radikale (og vel også Enhedslisten) med fortrøstning se frem til stemmer fra de mange kommunalt ansatte AC'ere, der stemte SF sidst, men nu bliver underløbet af deres partileder.

Men som kommende samarbejdspartner i en ny regering giver den rendyrkede populisme mig ærligt talt bange anelser! Og netop Villys populisme gør det svært at være i opposition med SF, når man selv er radikal.

Kommunalbestyrelsesmedlem i Lyngby-Taarbæk og folketingskandidat Trine Nebel Schou