HOVEDSTADEN: Hvert år kan flammerne i et nyt forbrændingsanlæg fortære over en halv million ton affald i 2015.
Anlægget skal kunne brænde 70 ton affald i timen fordelt på to store ovne, hvilket svarer til 560.000 ton affald på årsbasis. Og ifølge projektchef i Rambøll Lars Juel Rasmussen er ambitionen, at anlægget skal kunne yde 20 procent mere i energiudbytte pr. ton affald end det gamle anlæg, skriver Ingeniøren.
- Vi planlægger mod at få et højt energieffektivt anlæg med en el-virkningsgrad på 25-30 pct., hvilket er højt for et affaldsanlæg. Samtidig satser vi på at etablere røggaskondensering for at optimere varmeproduktionen, siger han.
Den større energiudnyttelse af affaldet ved et nyt anlæg vil kunne bidrage til kommunernes målsætning om reduktion i deres CO2 udledning.
Det nye anlæg vil kunne producere miljøvenlig el og varme til 140.000 husstande - mod 100.000 husstande i dag med det eksisterende forbrændingsanlæg.
Nu skal anlægget godkendes hos Miljømyndighederne, Københavns Kommune og Energistyrelsen.
Amagerforbrænding skal rives ned, når det nye anlæg står klar. På området vil man bygge et avanceret for-sorteringsanlæg til affald.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.