SYDDANMARK: Region Syddanmarks sundhedsdirektør Jens Elkjær forsøgte i 2013 at få daværende regionsdirektør Mikkel Hemmingsen fyret, fremgår det ifølge Fyens Stiftstidende af et otte sider langt brev fra Jens Elkjær til den ligeledes daværende regionsrådsformand Carl Holst (V). Den 'gamle nyhed' indgår i den løbende afdækning af ledelsesforholdene i Region Syddanmark i kølvandet på de sager, der i september førte til Carl Holsts afgang som forsvarsminister efter blot tre måneder på posten.
Forholdet mellem de to topchefer var så betændt, at regionen benyttede for 827.000 kr. advokatbistand for at få dem forligt. Carl Holst vil i dag ikke hverken be- eller afkræfte eksistensen af brevet, men siger dog at 'konflikten havde et niveau, hvor der virkelig skulle kæmpes for, at begge direktører kunne fortsætte. Hans efterfølger på posten som regionsrådsformand, Stephanie Lose (V), vil ikke forholde sig til den gamle sag, men kun til det fremadrettede, om hvilket hun siger at 'vi er i gang med at sætte et nyt hold, som skal fungere'.
- Tidligere har direktionen været tilpasset efter de mennesker, der var. Nu skal vi have menneskerne til at tilpasse sig strukturen, siger hun til Fyens Stiftstidende, der også har spurgt, om Jens Elkjær har en plads på det hold. Det svarer Stehphanie Lose ja til.
mk
Læs hele historien om det kontroversielle brev hos Fyens Stiftstidende, og læs Stephanie Loses reaktion her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.