SYDDANMARK: Det var sundhedsdirektør Jens Elkjær, der i august 2007 på egen hånd sagde ja til, at Henrik Villadsen som lægelig direktør på Sønderborg Sygehus skulle have lov til at fortsætte en lukrativ aftale om at behandle patienter i privat regi om aftenen. Det fremgår af en fortrolig rapport fra revisionsfirmaet Deloitte, skriver JydskeVestkysten.
Den samme aftale stoppede Elkjær i 2011 uden at orientere sine foresatte, da det viste sig, at Villadsen fra 2007-2011 i sin honorering havde fået ca. 1,5 mio. kr. mere end aftalt. Det indbragte i 2013 Elkjær en advarsel, mens Villadsen måtte beholde overbetalingen. Og i dag kritiserer regionsrådets næstformand, Poul-Erik Svendsen (S), at 'en direktør, der får over en mio. kr. om året, får lov til at behandle patienter i privat regi'. Regionsformand Stephanie Lose (V) siger, at det godt kunne have været fornuftigt dengang, men 'det er fint, at vi i dag har nogle sygehusdirektører, der kun er sygehusdirektører.'
Henrik Villadsen er i dag sygehusdirektør i Region Sjælland, hvor administrerende direktør Jens Andersen siger, at 'vi har ingen specifikke regler på området, men som udgangspunkt er svaret nej. En sygehusdirektør her i regionen skal lægge stort set al sin arbejdskraft i gerningen som sygehusdirektør'.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.