
ÅRHUS: - Det er voldsomt, det der sker i Århus. Det er meget problematisk, at Århus Kommune lukker for anbringelse af familier til for eksempel døgninstitutionen Bethesda, hvor man er eksperter i at få den korrekte udredning af forældres evne til at tage sig af deres barn, siger kredsformand for socialpædagogerne i Østjylland, Verne Pedersen.
Han er alvorligt bekymret for, at man ved ikke længere at bruge dette tilbud vil tabe børn på gulvet, fordi man ikke kan gennemskue de svigt, som foregår i familierne, skriver Århus Stiftstidende.
- Det er ikke det samme at komme på ambulant besøg hos en familie i et par timer og skulle udrede forældreevnen, som det er at have den indlagt hele døgnet og så se, hvordan forældrene er i stand til at tage vare på deres barn.
Kommunen har underskud på budgettet, og døgnanbringelser er dyre. Derfor arbejder den i stedet med de langt billigere ambulante tilbud og anbringelser i familiepleje. Århus forsøger at finde alternative metoder, hvor man kan bruge de af byrådet bevilgede begrænsede ressourcer på den mest optimale måde.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.