Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Styrelser kalder AstraZeneca for "yderst bekymrende"

KORT NYT31. MAR 2021 7.03
TEMA: Corona

Både Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen kalder internt situationen omkring AstraZenecas coronavaccine for "yderst bekymrende" efter tre-fire indberetninger om mulige, alvorlige bivirkninger. Lægemiddelstyrelsen kalder det ligefrem "sandsynligt", at der er en direkte sammenhæng mellem vaccinen og flere tilfælde af blodpropper.

Det skriver Berlingske, der har fået aktindsigt i et notat udarbejdet af Lægemiddelstyrelsen med input fra Sundhedsstyrelsen. Begge styrelser har ellers offentligt kaldt AstraZenecas coronavaccine for "sikker og effektiv" set fra et lægemiddelfagligt perspektiv, men ifølge Berlingske tegner det interne notat et billede af to styrelser, der er mere bekymrede end som så på de indre linjer.

- Man kan ikke tåle, at nogen under 50 år dør af vacciner, for det er ikke dem, der dør af covid-19, siger enhedschef Bolette Søborg fra Sundhedsstyrelsen til Berlingske. Hun fortæller, at formuleringen i notatet kan ses som udtryk for den teori, styrelserne tror mest på. Men intet er endnu sikkert, fastslår hun, da vaccinen stadig bliver undersøgt.

Ritzau