dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Østre Landsret skærer et år af straf for svindel med udbytteskat

Tidligere Skat-ansat får fem års fængsel mod seks år ved byretten. Medskyldig slipper et halvt år billigere
23. MAJ 2018 12.39

En tidligere ansat i Skat er i Østre Landsret idømt fem års fængsel for korruption og for fusk med udbytteskat. Hans ven idømmes fire og et halvt års fængsel.

I begge tilfælde er der tale om mildere domme end ved Retten i Glostrup. Her blev blev 69-årige Sven Jørgen Nielsen idømt seks års fængsel, mens 47-årige Torben Wulff Dileng fik fem års fængsel.

Sven Jørgen Nielsen var også tiltalt for et forhold, der handler om embedsmisbrug, men det blev han frifundet for, da landsretten mente, at dette forhold var forældet.

Gennem 46 års ansættelse i Skat arbejdede Sven Jørgen Nielsen blandt andet som konsulent, hvor han havde ansvar for at godkende ansøgninger om udbetaling af udbytteskat til udenlandske selskaber.

Det var i den forbindelse, at hans gode ven fik 37,4 mio. kr. på et falsk grundlag. Selv fik Sven Jørgen Nielsen cirka 2 mio. kr. i bestikkelse for ulejligheden.

Begge nægtede sig skyldige.

Ritzau

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/stre-landsret-skaerer-et-r-af-straf-for-svindel-med-udbytteskat

GDPR