Straffesager mod demonstranter i Lille Vildmose droppet
Lodsejerne Preben Clausen og Hanne Houmann Jensen sammen med en repræsantent fra ordensmagten, da der var sammenstød i mosen.
Foto: René Schütze, Ritzau Scanpix.

Straffesager mod demonstranter i Lille Vildmose droppet

33 demonstranter blev i oktober anholdt, da Aalborg Kommune ville sikre arbejdet med et naturgenopretningsprojekt. Og de får ingen retssag.
13. MAJ 2020 15.48

AALBORG: En søndag i oktober 2019 demonstrerede 200 personer fredeligt i Lille Vildmose, og 33 blev tilbageholdt, da de brød politiets afspærringer og nægtede at forlade stedet, da de blev bedt om det.

Demonstranterne havde kørt arbejdsmaskiner ind i et afspærret område for at blokere for kommunens arbejde med dæmninger og membraner i et projekt om naturbevaring. Et projekt, kommunen valgte at lade foregå under politibeskyttelse på grund af flere konfrontationer med lodsejere og deres tilhængere.

Nu kan TV2 Nord oplyse, at Nordjyllands Politi har besluttet at droppe straffesagen mod demonstranterne. Lodsejerne havde fra deres side håbet på en retssag. De er ikke imod naturgenopretningen, men uenige med kommunen om størrelsen af de erstatninger, der skal til. I efteråret ventes taksationskommissionen at afgøre den sag. 

Jan Nymark Thaysen (V), konstitueret rådmand i Kultur- og Sundhedsforvaltningen, har været modstander af kommunens fremgangsmåde og forventer ifølge tv-stationen nu, 'at den ansvarlige rådmand, beder om en redegørelse fra embedsmændene. Faktisk kunne jeg forestille mig, at nogen blev fjernet fra deres stilling'.

Den ansvarlige rådmand, Hans Henrik Henriksen (S) fra By- og Landskabsforvaltningen, holder fast i, at der var lovhjemmel til fremgangsmåden, og er tilfreds med den redegørelse, han har fået fra sin forvaltning.

 

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt