Et stort dansk musikeksperiment med 20.083 børn viser, at elever med sans for melodi og rytme er bedre til at fastholde arbejdshukommelsen, der blandt andet er vigtig for at kunne læse, huske tal og tænke logisk.
Hvorvidt det er de musikalske evner, der påvirker arbejdshukommelsen eller omvendt, viser studiet ikke, men alene det faktum, at der nu er påvist en sammenhæng, er ifølge professor ved Center for Music in the Brain ved Aarhus Universitet, Peter Vuust, 'unikt'.
- Undersøgelsen tyder på, at elever med sans for detaljer i melodi og rytme er bedre til at fastholde og håndtere den information, som er nødvendig i et konkret øjeblik. De har altså en bedre arbejdshukommelse. Det er ny, unik viden, som har stor betydning for vores viden om, hvordan musik påvirker og ændrer hjernen, siger han.
Rytmequiz og hukommelsesspil
Musikeksperimentet, også kaldet 'Musik i hjernen', blev gennemført som en del af den Naturvidenskabsfestival, der hvert år afholdes for folkeskole- og gymnasieelever fra 0. klasse til 3.g i ugerne 38, 39 og 40.
I 2016 deltog 1.309 klasser fra 330 forskellige skoler, og eksperimentets resultater baserer sig på data fra 20.083 elever, der blandt andet skulle svare på spørgsmål om deres lyttevaner, musikalske aktiviter og hørefærdigheder samt deltage i en musikquiz, en rytmequiz samt et hukommelsesspil.
Særligt hukommelsesspillet, hvor eleverne skulle huske og gentage en række tal, som blev vist på en app, er interessant. Til at begynde med skulle eleverne huske tre tal, og gengav de talrækkefølgen korrekt, gik spillet videre til fire tal og så videre.
Resultaterne viser, at de børn og unge, som spiller musik ved en begivenhed eller ved særlige lejligheder, i gennemsnit kan huske 5,39 tal, mens børn der ikke er musikalsk aktive husker 5,22 tal. En tilsvarende lille forskel i antal huskede tal ses mellem elever, som får eneundervisning i et instrument eller sang. De husker nemlig 5,35 tal, mens elever der ikke modtager eneundervisning kun husker 5,24 tal.
Sammenhæng på tværs af alder, køn og region
Forskellene indikerer ifølge Peter Vuust, der står bag eksperimentet, at der er sammenhæng mellem musikalsk træning og arbejdshukommelse, måske fordi den musikalske læreproces, hvor musikeren hele tiden skal lære sig nye stykker, tvinger musikeren til at bruge sin hukommelse. Men han understreger, at man ikke ved, hvordan de to ting hænger sammen:
- Det er vigtigt at understrege, at vi ikke ved, om det er fordi eleverne spiller musik, at de får bedre arbejdshukommelse, eller om det omvendt er eleverne med bedst arbejdshukommelse, der engagerer sig mest i musik, siger han.
Videre analyser af datasættet vil afsløre, hvor betydningsfuldt resultatet er, men at der er en sammenhæng indikerer tallene på tværs af skoletrin, køn og regionale tilhørsforhold.
De knap 20.000 elever kunne i gennemsnit huske en rækkefølge på 5,19 tal, men eftersom arbejdshukommelsen stiger med alderen, er der forskel på, hvor godt de forskellige klassetrin husker. Elever i indskolingen og på mellemtrinnet huskede således i gennemsnit 3,9 og 5,1 tal, mens elever i udskolingen og på ungdomsuddannelse huskede henholdsvis 5,6 og 6,1 tal.
Se hele resultatrapporten her
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
