Stop nedskæringerne på bibliotekerne, de er en vækstfaktor

Formand Vagn Ytte Larsen advarede i sin beretning om, at grænsen er nået for de kommunale nedskæringer på bibliotekerne, som er dem det er gået hårdest ud over i de seneste års kulturelle besparelser.

Siden kommunalreformen i 2007 har kommunerne, målt i faste priser, sparet 4,3 pct. på kulturområdet. Det er uden sammenligning gået værst ud over bibliotekerne, hvor udgifterne er reduceret med over 300 mio. kr., svarende til en besparelse på 10,7 pct. I samme periode har kommunerne opprioriteret støtten til musik med 58 mio. kr. svarende til 21 pct., og til museer med 71 mio. kr. svarende til 15 pct.

Det betaler sig at investere i biblioteker
Der var på årsmødet bred støtte fra politisk side til formandens understregning af, at vidensamfundets krumtap er biblioteket og at de kommunale nedskæringer nu må stoppe.

Vagn Ytte Larsen sagde bl.a.:

- Det kunne få mig til at løfte en advarende pegefinger mod de stadigt faldende budgetter til bibliotekerne. Kære kommunalpolitikere og andre ildsjæle, slå nu et slag for den største kultur- og vidensinstitution på jeres hjemmebane i kulturudvalget og byrådet - det er på høje tid, og den er det værd. Faktisk kan det betale sig, fordi det skaber mere værdi, både hvad angår den sociale og den kulturelle kapital, som investeringer i biblioteker skaber.

- I forhold til det målbare interesserer vi os meget for, hvad borgerne forventer af biblioteket i fremtiden, ikke kun for hvad de har lånt, som er det vi oftest måler på. Men i det hele taget den merværdi det skaber for lokalsamfundet, sagde altså formanden.

Bruges hyppigst og af flest mennesker
I informationsjunglen er der brug for bibliotekerne som aldrig før, ikke kun som stedet man låner bøger, men også som lokalsamfundets mødested, hvor borgerne strømmer til.

I alt 36 millioner mennesker besøgte de danske folkebiblioteker i 2009. Det er en stigning på 5 pct. fra 2008 til 2009 og dermed er bibliotekerne den kulturinstitution, som bruges hyppigst og af flest mennesker. Også som det uformelle læringssted, hvor bibliotekerne landet over f.eks. har tusindvis af borgere igennem IT læringstilbud, hvor man kan lære at bruge NemID og andet som er nødvendigt for at kunne fungere i det digitale Danmark.

Det er da også inden for det digitale område der er den største vækst hos bibliotekerne. De seneste år har bibliotekerne oplevet en årlig fordobling af digitale lån som f.eks. lydbøger, musik, film over nettet. Borgerne bruger altså biblioteket mere og mere, og det står jo i skærende kontrast til at politikerne skærer så voldsomt på bibliotekernes budgetter.

Derfor var der på årsmødet også bred opbakning fra landets kommunalpolitikere om opfordringen til at investere, frem for at spare, fordi bibliotekernes indsats er så central for at gøre alle borgere selvhjulpne i det digitale Danmark.

mou