FOLKETINGET: Beskæftigelses- og ligestillingsminister Inger Støjberg var i dag i samråd med Arbejdsmarkedsudvalget om ligeløn og reglerne om de kønsopdelte lønstatistikker, oplyser Beskæftigelsesministeriet
Ministeren er uenig i de ændringer i ligelønsloven, som oppositionen foreslår: Hvis man udvider statistikkravet til at omfatte flere og mindre virksomheder vil det medføre væsentlige og uønskede konsekvenser. Det vil blive vanskeligt at tilgodese hensynet til den enkelte medarbejders anonymitet i diskussionerne om lønstatistikkerne på arbejdspladsen. Det er ikke meningen med reglerne, at man skal diskutere den ene medarbejders lønforhold i forhold til en andens i samarbejdsudvalgene.
- Mænd og kvinder skal selvfølgelig have det samme i løn for arbejde, der har samme værdi. Jeg vil derfor gøre mit til, at lønforskellene mellem mænd og kvinder bliver reduceret. Jeg mener, at de lovgivningsmæssige rammer er på plads, så arbejdsgiverne og lønmodtagerne kan få de oplysninger om lønforskellene på deres arbejdspladser, som de har brug for til at sikre ligeløn i Danmark. For det er jo i høj grad samarbejde og handling ude på de enkelte arbejdspladser, at vi får reduceret lønforskellene.
- Tillidsrepræsentanterne og lønmodtagerne har jo også en del af ansvaret for, at formålet med de kønsopdelte lønstatistikker bliver opfyldt. De skal bruge statistikkerne. Den gældende lov giver dem netop gode redskaber til at påvise brud på principperne i ligelønsloven. Med statistikkerne i hånden kan de kræve, at ledelsen gør noget ved problemerne, siger beskæftigelses- og ligestillingsminister Inger Støjberg.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.