dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Statsrevisorerne støtter Rigsrevisionen i hård kritik af Miljøministeriet

De politisk udpegede statsrevisorer finder, at ministeriets indsats for at beskytte grundvandet har været helt utilstrækkelig
14. DEC 2011 21.56

Drikkevandet i Danmark er baseret på grundvand, der stort set er urenset. En forud­sætning for denne drikkevandsforsyning er, at der er en effektiv sikring af grundvan­det mod pesticider, bl.a. ved at man reducerer pesticidforbruget hos landbrug, erhverv og private, forebygger nedsivning og overvåger kvaliteten af grundvandet.

Statsrevisorerne finder det bekymrende, at forbruget af pesticider har været stigende i perioden 2004-2010, på trods af at det i den seneste pesticidplan (2004-2009) har været et politisk mål at reducere pesticidforbruget.

Statsrevisorerne konstaterer i den forbindelse, at Fødevareministeriets tilbud til land­bruget om frivillig rådgivning ikke har virket efter hensigten, hvorfor andre, mere effektive virkemidler må overvejes, fx øgede afgifter på pesticider, hvis målet om et re­duceret pesticidforbrug skal nås.

Statsrevisorerne finder, at Miljøministeriets indsats for at sikre grundvandet mod pesticider har været helt utilstrækkelig og præget af væsentlige mangler. Miljøministeriets mangelfulde forvaltning har medført risiko for, at forekomsten af pesticider i drikkevandet har været over grænseværdien.

Pesticidliste ikke ajour
Statsrevisorerne kritiserer, at Miljøministeriet ikke i tilstrækkelig grad har fore­bygget nedsivning af pesticider til grundvandet.

Miljøministeriet har i en række tilfælde ikke nået at revurdere godkendelser af pestici­der, inden godkendelserne udløb. Det har medført, at ni pesticider har været på mar­kedet på lempeligere vilkår i op til 5 år i perioden 2000-2011.

Statsrevisorerne kritiserer også, at Miljøministeriets bestemmelser om, hvilke pesticider kommunerne og vandværkerne skal kontrollere for i drikkevandet, ikke har været ajour i mange år.

Miljøministeriet har ikke overholdt kravet om en årlig ajourføring af listen over pestici­der, som vandværkerne skal teste for. Bortset fra en mindre ændring har listen væ­ret uændret i perioden 1997-2011. Drikkevandet kan således have indeholdt pestici­der, som Miljøministeriet, kommunerne og vandværkerne ikke har kendt til. Miljøministeriet forventer dog ikke, at det har indebåret en sundhedsmæssig risiko.'

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/statsrevisorerne-stoetter-rigsrevisionen-i-haard-kritik-af-miljoeministeriet

GDPR