SYDDANMARK: Statsforvaltningen går nu ifølge Fyens.dk af egen drift ind i sagen om nuværende forsvarsminister og daværende regionsrådsformand Carl Holst (V) og hans nuværende spindoktor Christian Ingemann, som dengang var ansat i Region Syddanmark. Statsforvaltningen vil undersøge, om Ingemann ydede Holst bistand, da han stillede op til FV15, og udbeder sig i den anledning en udtalelse fra Regionsråd Syddanmark.
'Der har i forskellige medier de seneste dage været bragt artikler mv., som omhandler spørgsmålet om, hvorvidt en ansat i Region Syddanmark har ydet forskellig bistand til tidligere regionsrådsformand Carl Holst i forbindelse med dennes valgkamp ved folketingsvalget i juni 2015', skriver Statsforvaltningen onsdag til regionsrådet.
'I udtalelsen bedes behandlet de faktuelle forhold omkring den pågældende medarbejders eventuelle bistand til tidligere regionsrådsformand Carl Holst i forbindelse med dennes valgkamp ved folketingsvalget i juni 2015 og i givet fald, hvad det retlige grundlag for en sådan bistand har været', hedder det i henvendelsen fra Statsforvaltningen.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.