
Endnu et statsligt it-projekt ender nu som en stor millionfuser. Staten skrotter Det Nationale Patientindeks (NPI), der ellers skulle sikre overblik over patienters data på tværs af regionale sygehuse og sektorer.
Det bekræfter den statslige styrelse National Sundheds-it over for avisen Kommunen, og det rejser politisk kritik.
- Jeg synes, det er utroligt, at vi dumper hver eneste gang, vi skal lave specielt de teknologiske projekter. Vi bruger utrolig mange penge på det, fordi vi nogle gange selv vil opfinde den dybe tallerken. Jeg synes, at hele vores it-område inden for sundhed har fejlet utrolig mange gange, og det ser vi nu igen, siger Liselott Blixt, sundhedsordfører for Dansk Folkeparti, der nu vil stille spørgsmål til sundhedsministeren for at få en forklaring på kuldsejlingen.
I alt 13,5 millioner kroner er blevet brugt på projektet, der i første omgang skulle have været færdig ved udgangen af 2011, men siden blev udskudt to år.
Forløbet ærgrer KL
- Det er da beklageligt, fordi det til syvende og sidst er skattekroner, man har brugt. Derfor skal man heller ikke bagatellisere det. Nu må man så være omhyggelig med at lære af de erfaringer for at sikre, at det ikke sker igen, siger kontorchef Christian Harsløf.
Sundhedsminister Astrid Krag (SF) mener, at lukning er den bedste løsning på nuværende tidspunkt.
Hvis du er abonnent på avisen Kommunen, kan du læse mere om ministerens syn på sagen i den fulde artikel på www.kommunen.dk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.