De svage elever, der ikke længere går i specialklasser, mangler støtte, viser ny undersøgelse. Det viser en undersøgelse, der offentliggøres i dag af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), og som er bestilt af Undervisningsministeriet. Det skriver Politiken tirsdag.
Anna Amilon, der er seniorforsker ved SFI, kalder resultatet 'meget overraskende'.
- Det er et problem, at de ikke får støtte. De her elever er blevet bedømt til at være fagligt svage, siden de har været i et specialtilbud, siger hun til Politiken.
Rapporten bygger på data fra 9.308 folkeskoleelever fordelt over 423 klasser og 165 skoler, der er repræsentativt udvalgt. Undersøgelsen viser også, at de inkluderede børn ofte kommer i klasser, der i forvejen har faglige og sociale udfordringer, hvilket Anna Amilon stiller spørgsmålstegn ved det hensigtsmæssige i. Det er ikke undersøgt, hvorfor det er sådan, men Amilon peger på, at inkluderede elever ofte kommer fra lavtuddannede familier med lav indkomst, der ofte bor steder i landet, hvor de familier er overrepræsenteret, også på skolerne. I 2012 aftalte regeringen og KL, at 96 pct. af alle elever i folkeskolen i år skal inkluderes i normalundervisningen.
Både Danske Skoleelever og Skole og Forældre bekræfter billedet af inkluderede børn uden støtte i timerne:
- Inklusion er blevet en spareøvelse. Mange steder kan vi ikke se, at pengene er fulgt med, siger Mette With Hagensen, der er forældreformand, til Politiken.
Lærerforening kræver flere penge
Skolerne bør tilføres flere midler til at løfte opgaven med at inkludere elever, der har faglige eller sociale problemer. Kravet kommer fra Danmarks Lærerforening, efter at en ny rapport viser, at under halvdelen af de elever, der bliver inkluderet i en almindelig klasse i folkeskolen, modtager støtte i undervisningen. Hovedforklaringen er ifølge Dorte Lange, at lærerne får stadig flere nye opgaver samt 'konstante besparelser på skolerne'.
- Succeskriteriet for inklusion er, at alle elever skal lære mere, og det lader til ikke at være tilfældet lige nu. Når en lærer har 24 elever i klassen, hvoraf de tre er elever med diagnoser, så er det nødvendigt med ekstra lærerkræfter, siger hun og tilføjer:
- Men det bliver ofte sparet væk, fordi skolerne er voldsomt pressede på økonomien. Og så siger det sig selv, at eleverne ikke får den undervisning, de har krav på.
Bekymrende tal
Ifølge Danmarks Lærerforening er der siden 2009 forsvundet over 6000 lærerstillinger, og udgifterne til den enkelte elev er over en tiårig periode faldet 13 pct.
Undervisningsminister Christine Antorini (S) tager rapportens konklusion om, at kun 40 pct af inkluderede elever får støtte i undervisningen, alvorligt.
- De her tal er bekymrende. Derfor dykker vi nu ned i dem og tager en drøftelse med KL og folkeskoleforligskredsen, siger Antorini til Politiken.
KL ønsker ikke at kommentere rapporten, da de endnu ikke har nærlæst den.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
