dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Hillerød er presset på anlægsloftet, men finder penge til folkeskolerne i budgetforlig

Der skal bruges mere end 36 mio. kr. på udvidelser og renoveringer af kommunens folkeskoler.
9. SEP 2025 7.23

HILLERØD: Hillerød Byråd har indgået en bred budgetaftale for 2026, som overholder kommunens andel af servicerammen på 3 mia. kr. og anlægsrammen på 186,7 mio. kr.

I aftalen påpeger byrådet, at til trods for en "bedre" økonomiaftale mellem regeringen og kommunerne presses kommunen af udgiftsstigningerne på bl.a. socialområdet for børn og voksne.

Kommunen er i udvikling, men anlægsloftet er ikke stort nok til at kunne følge med. Ifølge byrådet skyldes dette, at anlægsbudgetterne er udhulet af inflationen med 25 pct. fra 2021 til 2023, og at staten ikke har kompenseret for prisstigninger fuldt ud. Det forventes ligeledes, at bud på anlægsprojekter vil blive dyrere. Byrådet har derfor besluttet, at salgsindtægter i 2026, som ikke er budgetlagt, reserveres til evt. prisstigninger på området. 

Byrådet har dog fundet penge til nogle anlægsprojekter – især på skoleområdet. Der afsættes bl.a. mere end 36 mio. kr. til kapacitetsudvidelser og renoveringer af flere af kommunens folkeskoler.

Fokus på klima og miljø

Hillerød Byråd har også valgt at sætte fokus på natur-, miljø- og klimaområdet, hvor det tidligere arbejde i regi af kommunens klimahandleplan fortsættes. Kommunen vil med udgangspunkt i Klimaalliancens anbefalinger udforme et pilotprojekt med klimavurdering af ønsker til Budget 2027-2030 på aktivitetsområder, som ikke bæredygtighedscertifiseres.

På denne måde vil byrådet sikre, at kommunens udvikling er klimavenlig. Derudover er der også et ønske om styrket kendskab til naturen.

- Vi vil styrke kendskabet til vores mest værdifulde naturområder og sjældne arter. Med en biodiversitetsplan får vi både et redskab til at prioritere naturplejen og en måde at formidle naturens værdi – så flere får øje på, hvor vigtigt det er at beskytte og udvikle vores naturperler, siger borgmester Kirsten Jensen (S) i en pressemeddelelse.

Læs alle artikler om kommunernes økonomi og budgetter for 2026 under temaet Budget 2026.



 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/hilleroed-er-presset-paa-anlaegsloftet-men-finder-penge-til-folkeskolerne-i-budgetforlig

GDPR