dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelser henviser til afstandskrav i jordvarmebekendtgørelsen.
Aalborg Universitet

Miljøstyrelsen vil finde løsninger efter afgørelser om jordvarmeanlæg

Sager om etablering af jordvarmeanlæg i Gentofte, Allerød, Lyngby-Taarbæk og Næstved giver Miljøstyrelsen anledning til at se på reglerne.
8. SEP 2025 14.09

En håndfuld afgørelser fra Miljø- og Fødevareklagenævnet om etablering af jordvarmeanlæg giver kommunerne udfordringer, og derfor er Miljøstyrelsen gået ind i sagen.

Det fremgår af en meddelelse fra styrelsen, at Miljø- og Fødevareklagenævnet har vurderet, at ”vandforsyningsanlæg” efter jordvarmebekendtgørelsen skal forstås som ”indvindingsanlæg med tilhørende hoved-, forsynings- og stikledninger samt tilhørende pumper”.

Det har betydning for anvendelsen af afstandskravene i jordvarmebekendtgørelsen og kan ifølge Miljøstyrelsen give kommunerne udfordringer med håndteringen af de gældende afstandskrav.

Sager i fire kommuner

Sagerne, som alle er offentliggjort 22. august 2025, drejer sig om jordvarmeanlæg i Gentofte, Allerød, Lyngby-Taarbæk og Næstved kommuner.

I tre af sagerne drejer det sig om afslag på ansøgninger om etablering af jordvarmeanlæg, som ifølge kommunerne vil medføre risiko for forurening. Bl.a. vurderer Gentofte Kommune, at et anlæg kan føre til forurening af drikkevandet. Mens Allerød Kommune i et afslag har henvist til, at ejendommen ligger i et følsomt indvindingsområde, der er udlagt som indsatsområde for grundvandsbeskyttelse.

I to sager har nævnet ophævet tilladelser til etablering af et jordvarmeanlæg. I både Lyngby-Taarbæk og Næstved blev der klaget over tilladelserne fra vandforsyningsselskaber, som indvinder vand i eller forsyner det område, hvor jordvarmeanlægget ønskes placeret.

Styrelse ser på løsninger

Miljø- og Fødevareklagenævnet konstaterer i sine afgørelser, at:

”Ved vandforsyningsanlæg forstås indvindingsanlæg med tilhørende hoved-, forsynings- og stikledninger samt tilhørende pumper.”

Det har dog ikke været hensigten med jordvarmebekendtgørelsen, at afstandskravene skulle gælde for forsynings- og stikledninger, noterer Miljøstyrelsen.

Styrelsen er derfor gået i gang med at se på mulige løsninger, der på kort og langt sigt kan håndtere de udfordringer med afstandskrav, som den gældende jordvarmebekendtgørelse indebærer efter nævnets afgørelser, så kommunerne fortsat kan meddele tilladelser til jordvarmeanlæg.   

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelser kan læses her.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/miljoestyrelsen-vil-finde-loesninger-efter-afgoerelser-om-jordvarmeanlaeg

GDPR