Klorrenset søvand fra Sydsverige som drikkevand kan blive virkelighed for næsten 400.000 indbyggere i storkøbenhavnske kommuner. Presset på de eksisterende drikkevandsboringer kombineret med nye skrappe krav til vandmiljøet tvinger kommunerne til at overveje nye løsninger - herunder også at hente vand undenfor landets grænser. Det fortæller Berlingske Tidende.
Ifølge en ny rapport fra de 12 kommuners vandselskab, Vandsamarbejde Sjælland A/S, vil det svenske selskab Sydvatten kunne levere vandet i en rørledning under Øresund eller over Øresundsbroen.
- Sydvatten kan levere vand i god kvalitet og til en favorabel pris, der betyder, at forbrugerne ikke kommer til at betale mere for vandet, siger formanden for det sjællandske vandsamarbejde, Herlevs borgmester Kjeld Hansen (S) til avisen.
Også hovedstadsområdets største vandforsyning, Københavns Energi (KE), leder efter alternativer til grundvandet, der er en alvorlig mangelvare. Bl.a. overvejes afsaltet vand fra Øresund. Men KE er ikke interesseret i søvandet fra Sverige. Københavns Energi dårlige erfaringer med forsøgsmæssig brug af søvand i 2007. Da fik over 100 klager over smagen selskabet til at droppe forsøget.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.