SØNDERBORG: Sønderborg Kommune har fået ca. 950.000 kr. af Sundhedsstyrelsens satspuljemidler til et nyt projekt med fokus på tidlig opsporing af spiseforstyrrelser og selvskade hos børn og unge. Det nye projekt tager blandt andet udgangspunkt i undervisning af forældre, lærere og sundhedsplejersker samt et koordineret samarbejde på tværs af kommunens afdelinger og med eksterne partnere.
Der fokuseres på tidlig opsporing og forebyggelse af spiseforstyrrelse blandt børn og unge i kommunen, som enten er i særlig risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse, eller som viser tegn på en tidlig spiseforstyrrelse eller generel mistrivsel. Projektet bygger videre på den specialiserede indsats til unge med en diagnosticeret spiseforstyrrelse, som Sønderborg tilbyder som en af de få kommuner i regionen.
- Spiseforstyrrelser og selvskade er en problematik, vi skal tage meget alvorligt. Med projektet sikrer vi, at personer tæt på den unge tidligt kan opspore tegn på spiseforstyrrelser og selvskade, så vi undgår, at en reel spiseforstyrrelse udvikler sig. Tidligere var det kun unge og voksne med en diagnosticeret spiseforstyrrelse, som kunne få hjælp, så det er fantastisk, at vi nu også kan arbejde med forebyggende tiltag, siger formand for sundhedsudvalget, Didde Lauritzen (S).
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.