
SØNDERBORG: I den kommende tid gennemfører Sønderborg Kommune en større rokade blandt chefer i en række forvaltninger og afdelinger. Det oplyser kommunen.
Sønderborgs HR-chef Carina Scheelke stopper den 10. juni. I stillingen konstitueres leder af Sundhedscenteret Christina Bakke i de kommende seks måneder.
Teknik-, Miljø- og Bæredygtighedsforvaltningen får en ny stabschef. Hun hedder Rikke Blindbæk og begynder den 1. juni 2023. Rikke Blindbæk kommer fra stillingen som stabs- og familiechef i forvaltningen Børn, Uddannelse og Sundhed.
Kathrine Klærke vil efter endt barsel den 1. april 2024 overtage stillingen som stabschef i forvaltningen Børn, Uddannelse og Sundhed. Hun kommer fra en stilling som Chef for Stab, Byggeri og Infrastruktur i forvaltningen Teknik-, Miljø- og Bæredygtighed.
Joan Slaikjer Hansen har været konstitueret som afdelingschef for Byggeri, Anlæg og Infrastruktur i Teknik, Miljø og Bæredygtighed. En stilling, hun nu ansættes permanent i.
Til sidst er Heidi Frederikke Jørgensen, afdelingsleder for Myndighed Børn, Unge og Handicap, konstitueret som familiechef frem til den 31. oktober 2023. Stillingen som familiechef slås op lige efter sommerferien.
Rokeringen af chefer og omlægning af stabe gennemføres udgiftsneutralt. Forvaltningen skal i 2023 og 2024 fortsat udmønte de besluttede 50 mio. kr. i administrative reduktioner, og det kan medføre yderligere ændringer i organisationen.
Inden der påbegyndes eventuelle nye rokeringer og ændringer, vil de blive drøftet i relevante medarbejderudvalg.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.