- For Sønderborg Kommune er der tale om en historisk beslutning, idet vi har valgt at gå andre veje, end det har været kutyme i kommunen, siger direktør Frank G. Larsen, og fortsætter:
- Den fælles løsning for økonomistyring fra Fujitsu Services (FS) og Silkeborg Data (SD) giver en række fordele for os i det daglige med enklere arbejdsgange og med et bedre overblik over ressourceforbrug og styring. Løsningen omfatter Prisme økonomi-, debitor- og indkøbssystemer fra FS samt løn- og HR-systemer fra SD.
Opgaven har været i udbud, og kontrakten gælder foreløbig frem til 2013.
Sønderborg Kommune er den 6. af Fujitsus 17 Prisme kommunekunder, der vælger denne fælles løsning.
- Både Silkeborg Data og Fujitsu har velafprøvede og driftssikre løsninger med åbne snitflader. Det har været udgangspunktet for udvikling af den integrerede økonomistyringsløsning, vi har i drift hos vores fælles kunder, og som indgår i Fujitsus tværgående løsning, siger adm. direktør Hans Iakob Estrup, Fujitsu og tilføjer:
- Det stigende antal kommuner, der vælger den integrerede løsning bekræfter, at vi har skabt et godt fundament for kommunernes og regionernes behov for IT-understøttelse på økonomi- og lønområdet. Det glæder os, at kommuner, der følger udbudsreglerne, har tendens til at vælge vores løsninger.
.
Fujitsu har globalt ca. 157.000 medarbejdere fordelt på 60 lande og en konsolideret årlig omsætning på 283 milliarder DKK. It-service er Fujitsus største forretningsområde (40 % af omsætningen).
Fujitsu er leverandør under SKI 2.21 og 2.22, som gør det billigere og enklere at outsource hele eller dele af kommunens it-systemer.
Silkeborg Data har 130 ansatte og er en del af Jyske Bank-koncernen. Vi leverer løn til ca. 190.000 lønmodtagere i det offentlige.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.