dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Allerød går fra KMD til Fujitsu

Efter EU-udbud har Allerød Kommune valgt at skifte sit hidtidige KMD-økonomisystem ud med Fujitsus Prisme
KORT NYT
22. FEB 2008 9.53
1. december 2008 skal Prisme økonomisystemet være i drift i Allerød Kommune og erstatte det hidtidige KMD-økonomisystem.

Det nye økonomisystem skal foruden regnskab hjælpe politikerne, embedsmænd og de kommunale virksomheder med at bevare overblikket over økonomien, styre forbruget af ressourcer, lette indkøb til de kommunale virksomheder og lette hverdagen for de 350 medarbejdere, der har økonomiansvar.

-Vi erstatter cirka 100 enhedsregnskaber med en samlet kontoplan. Det betyder, at vi lettere kan gå ned i økonomien og ressourceforbruget på tværs af funktioner, og vi har hurtigere et opdateret overblik. Samtidig kan vi analysere konsekvenser, så politikerne får et godt beslutningsværktøj, siger økonomichef Jette Møberg.

-Kommunen har netop besluttet at gå over til e-indkøb og har flere indkøbsaftaler med leverandører. Med Prisme kan vi for alvor få gang i e-indkøb, så vi kan indhøste fordelene.

Allerød Kommune har ca. 23.000 indbyggere og er dermed en af landets mindre kommuner. De har derfor også set en fordel i en ASP-løsning. Allerød betaler for et bestemt antal brugere, men Fujitsu har ansvaret for drift og support.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/alleroed-gaar-fra-kmd-til-fujitsu

GDPR