Socialpædagogerne: Socialministerens udspil er dobbelttydigt

Socialminister Benedikte Kier (K) udtaler i forbindelse med afgørelsen af Brønderslev-sagen, at det aldrig må være økonomien der afgør de unge børnesager.

- Det er et godt signal, men vi bliver bekymrede over ministerens udsagn om, at udsatte børn som hovedregel skal anbringes i familiepleje og ikke på døgninstitutioner. For børnenes skyld må vi fastholde, at det er det rigtige faglige valg, der skal afgøre anbringelsesformen. Det kan være familiepleje. Og det kan være på en døgninstitution, siger Socialpædagogernes næstformand Benny Andersen.

I den såkaldte Brønderslev-sag, har politiet nu sigtet forældrene for at misrøgte deres ti børn. Og flere advokater vurderer, at de involverede kommuner også bærer en del af ansvaret, da der foreligger mange underretninger til kommunen fra bekymrede naboer, pædagoger og lærere. Underretninger som kommunerne ikke har reageret på.

Socialminister Benedikte peger på, at den kommende Barnets Reform vil sikre udsatte børns vilkår og rettigheder. Samtidig understreger hun i et interview i Politiken, at det ikke må være den kommunale pengekasse, der bestemmer i den slags sager. Den udmelding er Socialpædagogerne glade for, men hæfter sig dog ved, at ministeren i samme interview giver udtryk for, at udsatte børn så vidt muligt skal anbringes i plejefamilier - og ikke på døgninstitution.

- Det virker dobbelttydigt, når ministeren på den ene side siger, at kommunerne i højere grad skal lade faglige hensyn til det enkelte barns behov være afgørende når de vurderer en anbringelse. Og på den anden side peger på familiepleje som den anbringelsesform, der hovedsageligt skal anvendes. Vi må minde om, at Barnets Reform lægger op til, at det enkelte barn og dets rettigheder skal have større plads i den kommunale sagsbehandling. Så det rimer ikke helt, på den måde at afskære så væsentlig og fagligt vigtig dimension i kommunernes anbringelser som døgninstitutionerne er.

- Døgninstitutionerne spiller en utroligt vigtig rolle i det samlede anbringelses-billede. Og vi risikerer at udvande den specialisering, der ligger i det regi, når ministeren på den måde lader signalere, at kommunerne ikke skal prioritere døgninstitutionerne. For børnenes skyld må vi fastholde, at det er det rigtige faglige valg, der skal afgøre anbringelsesformen. Det kan være familiepleje. Og det kan være på en døgninstitution. Samtidig bliver jeg også nødt til at sige, at der altså er børn, der har bedst af at blive anbragt på en døgninstitution. Her er der samlet en bred vifte af faglighed, der samlet set kan løfte den tunge relations-opgave, som selv den stærkeste familieplejer ikke kan magte. Man skal ikke tage fejl af, at selv med gode og velfungerende plejebørn er det at være familieplejer er et benhårdt arbejde - 24 timer i døgnet. Så der vil være børn, der ikke kan anbringes i familiepleje - men har brug for ophold på døgninstitution.

Benny Andersen deler derimod ministerens bekymring over, at vi i Danmark er for sene til at gribe ind over for udsatte børn. Og derfor glad for hendes udmelding om, at der derfor skal sættes ind på den tidlige indsats i kommunerne.

tj