ASSENS: Assens Kommune har været med til at pege på det uhensigtmæssige i, at store mængder træaffald fra genbrugspladser sagtens kan brændes af på varmeværker, men ikke må det efter bestemmelserne, der siger kompostering.
I Assens mener man faktisk, at op til ti pct. af flisbehovet i varmeværket kan sikres, hvis ellers man måtte bruge træet fra genbrugspladserne. Op til 200.000 tons på landsplan er der måske tale om.
Allan Kjersgaard fra RenoSam oplyser nu, at Miljøstyrelsen har taget positivt imod en henvendelse om det samme fra RenoSam og Danske Fjernvarmeselskabers Forening, der påpeger, at det dels er vanskeligt at kompostere store trærødder og -stubbe, og at der dels vil være en CO2-gevinst ved at brænde det af og derved spare fossilt brændsel.
Ole Kiilerich fra Miljøstyrelsen oplyser, at man i 1997 vurderede, at der ikke var så mange grene, rødder m.v. rundt om på genbrugspladserne, at man ville tage den fraktion med i bekendtgørelsen.
Nu har styrelsen fået flere henvendelser om, at det efterhånder er store mængder, der kan komme på tale.
Miljøstyrelsen sætter dermed en høring i gang efter årsskiftet for at få ændringen gennemført.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.