Smittetrykket er steget noget efter første del af genåbning

Smittetrykket fortæller, hvor mange personer en coronasmittet selv smitter. Ifølge ny beregning er det steget.
30. APR 2020 15.21
TEMA: Corona

Smittetrykket er efter den første del af genåbningen af Danmark vokset og har i perioden fra 19.-24. april ligget på 0,9. Det fremgår af Statens Serums Instituts status på smittetrykket i Danmark, som er blevet offentliggjort torsdag eftermiddag.

Smittetryk - eller reproduktionstallet - fortæller, hvor mange personer en smittet med coronavirus selv smitter. Det vil sige, at når smittetrykket er 0,9, vil en person i gennemsnit smitte 0,9 andre.

Smittetrykket faldt til under 1 omkring månedsskiftet fra marts til april. Det vil sige cirka 14 dage efter nedlukningen af Danmark. Det var på dette tidspunkt, at epidemien vendte i Danmark.

Derefter faldt smittetrykket yderligere. Det stabiliserede sig på omkring 0,6 i perioden 10. til 14. april.

Udeservering nu på tale

Men efter at de yngste børn er vendt tilbage til daginstitutioner og skoler, og erhverv som frisører, fysioterapeuter og tandlæger er åbnet, er smittetrykket altså steget igen og nærmer sig 1.

På trods af stigningen skriver Statens Serum Institut, at der ikke tegn på en 'egentligt acceleration' af smittetrykket, fordi det fortsat er under et.

I disse dage forhandler regeringen med Folketingets partiledere om en plan for den næste del af genåbningen, men statsminister Mette Frederiksen (S), at der også skal laves en langsigtet plan.

Ifølge Jyllands-Posten har regeringen på torsdagens møde foreslået partilederne, at cafeer og restauranter kan åbne for udeservering. 

Det er uvist, at hvad stigningen i smittetrykket betyder for planerne om en genåbning.

Ritzau

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt