Smertefuldt, at en mormor skal være mor for sit barnebarn

Af familieterapeut Ahmet Demir

Indledningsvis vil jeg gøre læserne opmærksom på, at jeg i det følgende skriver om relationers betydning og poler i forbindelse med Jeanettes død. Jeg arbejdede for nogle år siden med Jeanette, og da hun for nogle dage siden mistede livet, besøgte jeg Jeanettes spædbarn og hendes mor og stedfar på hospitalet. Da jeg nævnte, at jeg ville skrive om mine oplevelser omkring Jeanette, sagde mor og stedfar, at de gerne ville have, at jeg skrev noget.

De bad mig også om ikke at anonymisere Jeanette, idet de ville sætte stor pris på, at jeg brugte hendes navn i mit indlæg. Derfor bruger jeg Jeanettes eget navn.
At arbejde med mennesker er ikke så nemt og enkelt. Jeg blev for nogle år siden brugt som familierådgiver af en familie, hvor datteren Jeanette især i puberteten havde sine kampe med forældrene. I den forbindelse blev jeg kontaktet af familien, som bad om professionel hjælp.

Jeg kom til at arbejde med den kraftfulde unge pige, og selv om der nu er gået nogle år, blev jeg mundlam, da hendes mor fortalte, at Jeanette var død. Selv om jeg ikke har haft kontakt til Jeanette og hendes familie de sidste mange år, fik hendes død mig til at tænke på følgende:
- Hvad betyder det at have en relation til Jeanette?
- Skal mormor være mor for det moderløse spædbarn?

Hvad betyder det at have en relation til Jeanette
Relationer er for mig et middel til at arbejde med mennesker. Relationen har to poler. Den ene pol er med til, at jeg i mit arbejde med Jeanette og hendes familie kunne samarbejde med dem for at få dem til at arbejde med deres interne konflikter. Den anden pol er i forbindelse med Jeanettes død, hvor jeg kan mærke hendes smerte.

Selv om der er gået en del år, hvor jeg ikke har set den unge mor, havde jeg en dyb relation til hende. Da jeg fik at vide, at hun var død, drev den mig til at ringe til hendes familie for at høre, om jeg måtte besøge dem på hospitalet. Det viste sig endnu engang, at relationen ikke kun bestod mellem mig og Jeanette, men også inkluderede forældrene.

Relationens smertepol har via besøget på hospitalet en 'helbredende' betydning for smerten. Da jeg besøgte Jeannettes mor og stedfar på hospitalet og så den lille pige, Jeanette efterlod, delte vi vores oplevelser omkring den unge mor, og det var betydningsfuldt for mor at høre mine oplevelser og minder om hendes unge datter.

Skal mormor være mor for det moderløse spædbarn?
Umiddelbart ser det ikke naturligt ud, at mormor ligger i sengen med barnebarnet ved sit bryst, så spædbarnet kan mærke kropsvarmen og sig selv. I forbindelse med mit besøg fortalte mormor om sin øjesten, dvs. den kære Jeanette. Inden hun forlod fødestuen, hvor hun skulle i respirator, fordi hun var blevet meget dårlig, og hendes tilstand var kritisk, skulle hun have sagt noget i denne retning til sin mor: 'Mor, tør dine tårer og fyld dig med glæden...'

Og mor huskede Jeanettes sidste, ensomme og smertefulde farvel til sit spædbarn og toårige søn. Jeanette overlevede ikke fødsel nummer to, og hendes forældre skulle tage stilling til at slukke respiratoren. Jeanettes mor ville ikke give hende fred. Hun lagde begge børnene op til Jeanette, og den lille dreng på to år sagde: 'Mor sover'.

Mormor svarede: Nej, mor sover IKKE, hun er DØD. For mig er det vigtigt, at børn får sandheden at vide.'
Mens Jeannettes mor fortalte dette, havde hun spædbarnet ved sit bryst på hospitalet. Mens hun rørte ved spædbarnet sagde hun: 'Jeg har mistet min kære Jeanette, men hun efterlod to børn som den største gave til mig. Jeg har adopteret denne lille pige. Det er mig, der skal passe på hende. Der er et kæmpehul i mit hjerte, fordi jeg har mistet min datter, men hullet bliver fyldt af de to dejlige børn.'

Nyt perspektiv
Mens mor fortalte, trillede tårerne og ramte det lille spædbarn. For mig var det en oplevelse at se mormor ligge med sit barnebarn på hospitalet. Det får mig til at tænke på, at livet er komplekst og smertefuldt, men at menneskets eksistens giver mening og overlever livets smerte via nære familierelationer og professionelle relationer.

At en mor skal give Jeanette tilbage til jorden og leve resten af sit liv med de to børn, for hvilke mormor skal være 'mor', er svært at forstå for mig. Men min oplevelse på hospitalet med Jeanettes mor og stedfar var, at den lille og den toårige dreng gav dem mening, selv om deres smerte er ubeskrivelig.

Som professionel gennem mange år ville jeg ikke ønske at se den unge mor død, men vise min sorg og dele den med Jeanettes mor og stedfar. Det gav mig et nyt perspektiv, idet relationen og besøget hos familien endnu en gang bekræftede, at relationer er et væsentligt terapeutisk middel for mig.


Socialkonsulent, cand. pæd. og familieterapeut Ahmet Demir

Foto: http://www.flickr.com/photos/marybethsflicks/with/3697048560/