Slutspurt for de sværeste økonomiforhandlinger i flere år
KL og regeringen ventes at få en aftale på plads i løbet af ugen. Her finansminister Nicolai Wammen (S) og indenrigsminister Christian Rabjerg Madsen (S) flankeret af KL-formand Martin Damm (V) og næstformand Jacob Bundsgaard (S) til det indledende møde 10. maj.
Foto: Martin Sylvest, Ritzau Scanpix

Slutspurt for de sværeste økonomiforhandlinger i flere år

KL kræver, at regeringen er ærlig om konsekvenserne af en stram aftale: At der skal skæres på velfærden.

Der er lagt op til hårde forhandlinger uden bagkant, når KL tirsdag møder i Finansministeriet for at få en aftale om næste års økonomiske ramme for kommunerne på plads.

Ifølge professor Kurt Houlberg fra Det Nationale Forsknings og Analysecenter for Velfærd, Vive, er forudsætningerne de sværeste i flere år.

- Der er generelt pres på den offentlige sektors finanser. Vi står i en historisk situation med høj inflation, meget lav ledighed og mangel på arbejdskraft. Det betyder, at man skal være meget varsom med at pumpe mange flere offentlige midler ud i samfundet, fordi man så risikerer, at både inflationen og manglen på arbejdskraft stiger yderligere, siger han.

Derfor er der fra Finansministeriets side behov for en stram styring af den samlede offentlige økonomi og dermed også nogle svære prioriteringer af, hvor der så skal være plads til at udvide til næste år.

I forvejen er der øremærket penge til Forsvaret, fordi et politisk flertal i lyset af krisen i Ukraine har besluttet at løfte forsvarsbudgettet til to procent af bnp inden 2033.

Det giver et mindre råderum til forhandling med kommunerne.

Vær ærlig

KL-formand Martin Damm (V) opfordrer regeringen til at være ærlig omkring, hvad en økonomiaftale uden ekstra penge vil betyde for borgerne.

- Hvis det bliver en smal økonomiaftale, fordi pengene er brugt, så vil vi ikke være med til at pakke det ind i glitterpapir. Så må vi fortælle danskerne, at de kan forvente noget andet i 2023 end i 2022, siger Martin Damm, der også er borgmester i Kalundborg.

Regeringen har på forhånd lagt op til, at kommunerne får dækket udgifterne til den demografiske udvikling - at udgifterne stiger, fordi der bliver flere børn og ældre i befolkningen.

Regeringen vil hæve tilskuddet til kommunerne med 1,25 milliarder kroner.

Specialiseret socialområde koster

Men samtidig stiger udgifterne til det specialiserede socialområde, d.v.s. voksne med fysiske eller psykiske lidelser og udsatte børn og unge.

Ifølge KL stiger udgifterne på socialområdet i omegnen af 900 millioner kroner om året, hvis udviklingen fortsætter.

Igennem flere år har kommunerne ført penge fra de andre velfærdsområder over i socialområdet. Sideløbende har kommunerne fået hård kritik for behandlingen af blandt andet handicappede og deres familier.

Ifølge Kurt Houlberg er den særlige udfordring med socialområdet, at det er svært at styre udgifterne. De hænger ikke tæt sammen med demografien, der er komplekse behov, og enkeltsager kan betyde meget for økonomien.

- Bare to eller fire sager mere i en kommune med nogle bestemte typer af behov kan gøre en stor forskel, siger han.

Konsulenter igen-igen

Finansminister Nicolai Wammen (S) ønsker ikke at kommentere de igangværende forhandlinger. Men han har ved flere lejligheder understreget, at krigen i Ukraine samt stigende inflation giver stor usikkerhed om økonomien, og at der må prioriteres ude i kommunerne.

For eksempel ved at spare på konsulenter. Som følge af aftalen fra 2022 skal kommunerne i forvejen spare 1,25 milliarder kroner på konsulenter frem mod 2025.

- De konsulenter er allerede sparet væk to gange, siger Martin Damm.

Han understreger, at stigende udgifter til blandt andet børn og voksne med handicap eller diagnoser betyder, at der skal tages penge fra eksempelvis dagtilbud, skoler eller ældrepleje.

- Priserne for eksempelvis botilbud stiger, og vi kan ikke gøre andet end at betale regningen. De penge skal så komme et andet sted fra, siger Martin Damm.

- Regeringen må være ærlig om den opgave, som en smal aftale vil betyde for kommunerne: At vi skal spænde livremmen ind.

Ritzau