Samtidig fjernes kommunernes pligt til at fortælle dårligt integrerede indvandrere om muligheden for repatriering, som hjemflytnings-ordningen kaldes.
Det fremgår ifølge Jyllands-Posten af et nyt lovforslag, som regeringen fremsætter senere på måneden for at bekæmpe 'regler, der primært er symbolpolitiske' og 'den skadelige 'dem og os'-retorik, der har præget integrationspolitikken de seneste 10 år'.
I øjeblikket får en indvandrer, der bliver repatrieret, et kontantbeløb på knap 120.000 kr. til at etablere sig i sit hjemland. Dertil kommer betaling af flybilletter, flytteudgifter, medicin m.v. Den del ændrer regeringen ikke på, men bonussen på 25.000 kr. pr. repatrieret person forsvinder.
- Man giver bonus efter, hvor mange kommunerne får til at rejse ud. Det, synes jeg, sender et uheldigt signal, forklarer social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S).
Sagsbehandlerne skal koncentrere sig om at integrere indvandrere i stedet for at få dem til at flytte hjem.
ka