Sløjfet klageadgang ved kystbeskyttelse møder kritik
De mulden var afrømmet og den første byggeplads etableret ved digeprojektet ved Jyllinge Nordmark. Fra november 2018.
Foto: Roskilde Kommune

Sløjfet klageadgang ved kystbeskyttelse møder kritik

Retssikkerhed og internationale forpligtelser er blandt indvendingerne mod lovforslaget, der blandt andet skal hjælpe Roskilde med at kystsikre Jyllinge Nordmark.

FOLKETINGET: Folketinget er i gang med at behandle en ændring til Kystbeskyttelsesloven - L 132 - så det bliver lettere at forhindre klageadgang, når det handler om borgeres presserende behov for at kystbeskytte deres ejendom mod fx oversvømmelse.

Det er blandt andet højaktuelt i Roskilde, hvor et digeprojekt ved det ofte oversvømmede Jyllinge Nordmark er blevet stoppet på grund af naboklager. Digeprojektet fik tilladelse i september 2018, hvorefter byggeriet gik i gang. Men en klage fra en lodsejer fik medhold i Miljø- og Fødevareklagenævnet, og dermed blev VVM-tilladelsen til at opføre digerne ophævet i april 2019.

Borgmester Tomas Breddam (S) har satset på, at den nye lovgivning kan være klar 1. maj, men det kommer nok til at knibe, da førstebehandlingen i sidste uge blev aflyst på grund af corona.

I høringsmaterialet finder man en samlet indvending fra tre sagkyndige i miljøret: 

Ellen Margrethe Basse, der er professor ved Aarhus Universitet, samt Peter Pagh og Helle Tegner Anker, der begge er professorer ved Københavns Universitet, finder lovforslaget betænkeligt både ud fra en generel retssikkerhedsmæssig betragtning og i forhold til internationale og EU-retlige forpligtelser, herunder navnlig Århus-konventionen.

'Magtfuldkommenhed'
Danmarks Naturfredningsforening kalder det aktuelle forslag om fjernelse af borgernes klageadgang også for de store kommunale fællesprojekter 'endnu et skridt bort fra borgerindflydelse og i retning af myndighedernes magtfuldkommenhed'.

'Det er stærkt problematisk at lade en enkeltsag, som Jyllinge Nordmark, der er gået i hårdknude, være årsag til en generel svækkelse af demokratiet og klageadgangen for alle sager i hele landet,' lyder det videre fra DN, der desuden noterer, at KL i en nyligt udsendt pjece om klimatilpasning lægger vægt på fastholdelse af klageadgang for borgere.

DN strækker sig i sit høringssvar til at sige, at 'hvis det derfor er absolut magtpåliggende at fjerne muligheden for naboklager - så afskær klageadgangen for naboer'.

Fritidshusejernes Landsforening, FL, peger i et høringssvar på en særlig uhensigtsmæssighed, nemlig at det for myndighederne kan blive 'fristende at tilrettelægge projekter i en skala, der lige netop bringer projektet over den tærskelværdi, der gør at klageadgangen kan afskæres'.

Foreningen ser en 'betydelig forskel på klager fra enkelte borgere med snævre individuelle interesser og klager fra interesseorganisationer, der repræsenterer et bredt spekter af interesser. Det er tillige FL's opfattelse, at interesseorganisationer foretrækker forhandling, dialog og kompromis fremfor klageinstrumentet'.

'Til gavn for de mange'
KL støtter lovforslaget og har i sit høringssvar til den seneste ændring af loven peget på, at 'uenighed får nogle parter til at problematisere ethvert forhold, som kan hindre videre udvikling i sagen. Den problemstilling blev ikke løst tilfredsstillende med lovændringen fra 2018. Kommunerne oplever fortsat situationer, hvor få klagere forsinker projekter, som er afgørende og nødvendige for mange'.

KL konstaterer, at miljøministeren henholdsvis erhvervsministeren i lovforslaget tillægges kompetence til – efter anmodning fra kommunalbestyrelsen – konkret at beslutte, om klageadgangen skal afskæres. Og at der ikke kan træffes endelig afgørelse, før spørgsmålet om klageadgang er afklaret. Den mulighed tager KL positivt imod, da KL forventer disse regler kan føre til hurtigere endelig afgørelse til gavn for de mange på bekostning af de få.

Landdistrikternes Fællesråd mener også, at det er positivt, at der på baggrund af en konkret vurdering af en række kvalificerede samfundsmæssige kriterier, kan træffes beslutning om at afskære en klage. Selvom borgernes klageadgang begrænses i disse tilfælde, er det rådets vurdering, at borgeres presserende behov for at kystbeskytte deres ejendom mod fx oversvømmelse vejer tungere.

Friluftsrådet opfattelse er, at der ikke er behov for at ændre på de nuværende regler.

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev