
Landsforeningen Autisme har i en spørgeskemaundersøgelse bedt forældre til børn med autisme, der er blevet inkluderet i almindelige folkeskoleklasser, om at vurdere deres børns trivsel. 216 forældrepar har svaret og 70 familer fortæller, at deres barn ikke går i skole lige nu, ud af dem har 32 børn ikke været i skole i et halvt år eller mere.
Da Landsforeningen Autisme spurgte om det samme for et år siden, svarede 15 familier, at deres barn havde gået hjemme i mere end et halvt år.
- En af udfordringerne er, at mange lærere ikke har nok viden om, hvordan de skal takle et barn med autisme. Lærerne er efterhånden kommet på efteruddannelse i inklusion, men det handler ofte om klasserumsledelse og det er noget helt andet autistiske børn har brug for. Der skal være flere lærere, færre elever i klasserne og en mere fast struktur på dagligdagen, hvis børn med autisme skal inkluderes, siger formanden for Landsforeningen Autisme, Heidi Thamestrup, til dknyt.
Hun fortæller, at de autistiske børn jo hellere end gerne vil passe ind, så derfor overkompenserer de hele tiden, men på et eller andet tidspunkt slipper kræfterne op, og så er det, at de går ned med stress, angst og depression.
Inklusion koster
Som reglerne er i dag, er det den enkelte skoleleder, der skal indstille børn til en specialskole, hvis ikke de kan inkluderes i de almindelige klasser. For den enkelte folkeskole betyder det, at skolen mister sit tilskud, hvis et barn med særlige behov bliver sendt videre på en specialskole.
- Der er et økonomisk aspekt i det her, for pengene er få i kommunen, men det er ikke det samme som, at skoleledere undlader at flytte elever, som bør flyttes. Det vigtigste er, at der i disse sager er en tæt dialog mellem skolen og forældre, siger Claus Hjortdal, formand for landets skoleledere, til Jyllands-Posten.
Heidi Thamestrup mener, at skolelederne uberettiget kommer til at stå for skud, fordi de har den daglige kontakt til de frustrerede forældre.
- Skolelederen er en lus mellem to negle, hvis lederen skal hjælpe de autistiske børn vil der ikke midler nok til alle de andre børn. Børn med autisme har brug for små grupper, lyddæmpning og så videre, og der er er ingen tvivl om, at det ville dræne skolernes budgetter, hvis de skulle investere i det hele, fortæller Heidi Thamestrup.
Tålmodighed med inklusion
Hos KL anerkender man problematikken, men beder om tålmodighed med at få inklusionen til at lykkedes.
- Det er vores generelle holdning, at elever med særlige behov skal undervises i den almindelige folkeskole, og færre elever skal modtage undervisning i specialklasser og specialskoler. Målet er at skabe læring og trivsel for alle børn. Men det her ER en vanskelig omstilling, og vi anerkender, at det kan opleves som vanskeligt - for børnene med autisme og for deres forældre, skriver Dorthe Møller, souschef fra Center for Børn og Uddannelse i KL i en mail til dknyt.
- Det er en proces, hvor det kan tage tid at finde de gode løsninger. Der tror vi netop, at organisationerne har en viden om, hvad der kan skabe et godt læringsmiljø, hvor også børn med autisme lærer og trives. En god skole for alle er en sag, der har høj prioritet i kommunerne, og heldigvis er der mange eksempler rundt i hele landet på, at det går godt, skriver Dorthe Møller.
70 børn i ingenmandsland
Kommunerne har en stor opgave med at få de 70 børn med autisme i skole igen, men som det ser ud pt, får børnene lov at blive hjemme.
- Jeg håber ikke, at alle 70 børn ender med at blive flyttet til en specialklasse. Rammerne må kunne laves om. Tanken om inklusion er jo smuk, men man har ikke taget sig tid til at finde ud af, hvad der skal til for at inkludere autistiske børn. Som det er nu, er der ingen inklusion, der er børn med autisme, som ikke tager skade af at være i en almindelig klasse, men de trives og udvikler sig ikke, lyder det fra Heidi Thamestrup
Hun er ked af at sende 'aben' videre, men det må være i alles interesse at få de her børn i skole igen og derfor mener hun, at politikerne må trække i arbejdstøjet og sende flere penge ud til skolerne.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.