Det er første gang folkeskoler kan glæde sig over at modtage Green Networks diplom og flag. De to skoler er Ryttergrøftvejens Skole og Lyng Skole.
- De erfaringer, de to skoler har indsamlet, kommer til at indgå i det videre forløb omkring miljøstyringsprojektet på skoleområdet i hele Fredericia Kommune. Dermed har de to skoler leveret et rigtig godt bidrag til udviklingen, siger Fredericias miljøudvalgsformand, Lisbeth Christensen (S).
I det hele taget var Fredericia godt repræsenteret ved diplomuddelingen. Kun Horsens modtog flere diplomer blandt de i alt ni kommuner: Fredericia, Horsens, Give, Juelsminde, Kolding, Middelfart, Tørring-Uldum, Vamdrup og Vejle, hvor en blanding af kommunale, amtslige og private arbejdspladser fik diplomer. F.eks. var der også diplom til Give Kommunes Spildevandsforsyning.
Fakta om Green Network
Green Network er et regionalt netværk. De offentlige myndigheder i netværket er Fredericia, Horsens, Kolding, Middelfart og Vejle kommuner samt Vejle Amt. Desuden har en række mindre kommuner i regionen et aktivt samarbejde med Green Network og deres lokale virksomheder.
I fokus er miljø, socialt engagement og arbejdsmiljø.
Siden Green Networks start i 1994 har mere end 250 virksomheder og offentlige institutioner i samarbejde med myndighederne arbejdet aktivt for større bæredygtighed.
Nøgleord i dette samarbejde er dialog, frivillighed og forpligtelse.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.