dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Skoleledere skal også være pædagogiske ledere

Skolelederforeningen opfordrer sine medlemmer til at besøge klasseværelserne og vurdere lærernes undervisning
KORT NYT
28. JUL 2011 10.08

Skolelederne må ikke glemme, at de også er pædagogiske ledere. Deres forening opfordrer nu medlemmerne til at opsøge klasselokalerne og foretage en vurdering af lærernes undervisning i hvert fald to gange om året. Til efteråret vil Skolelederforeningen udsende materiale til brug for ledernes vurdering af pædagogikken. Det fortæller Berlingske Tidende.

- Hidtil har der ikke været tradition for det. Læreren har haft ansvaret for undervisningen, og skoleinspektøren greb kun ind, hvis der var noget helt galt. Men i dag efterspørges pædagogisk ledelse, og skolelederne skal sikre gode resultater af hver eneste undervisningstime, siger Anders Balle, formand for Skolelederforeningen til avisen.

Lærerne er tilsyneladende tilfredse med udspillet. Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen siger:

- Det har vi efterlyst i årevis. Det vil give lederne et mere kvalificeret billede af skolens undervisning, og det er glimrende, hvis de kommer med inspiration og sparring til lærerne.

mou

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/skoleledere-skal-ogsaa-vaere-paedagogiske-ledere

GDPR