SJÆLLAND: I Region Sjælland er ambitionen at blive en grøn klimaregion, og viljen er der til at gå videre med politiske tiltag for at nå målet. Sådan lyder det fra regionen, efter OECD fredag fremlagde en rapport om, at det nordeuropæiske String-område kan blive et internationalt center for investeringer i klimateknologi og bæredygtig infrastruktur.
Samarbejdet i String-området består af 13 byer og regioner, der til sammen har mere end 14 millioner indbyggere. Det strækker sig fra Hamborg i syd til Oslo i nord med Region Sjælland i midten. Ifølge OECD vil området kunne blive Europas svar på Sillicon Valley. Det skyldes bl.a. STRING's brintkorridor, hvor målet er omstilling af tunge lastbiler til brint, der kan være med til at gøre området førende inden for grøn teknologi.
I brintkorridoren er Sjælland et trafikalt knudepunkt, og derfor vil regionen udnytte potentialet for grønne arbejdspladser og en grøn førerposition. Regionen vil sammen med andre arbejde videre med de 23 politiske anbefalinger, OECD kommer med i rapporten til, hvordan grøn eksport styrkes, tværnational transportplanlægning forbedres og et fælles nordeuropæisk brand kan skabes.
Kortet viser området for STRING-samarbejdet og dets deltagerbyer.
mh
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.