FAXE: For anden gang i foreningens historie uddeler Danske Risikorådgivere sin sikkerhedspris til en kvinde. Det er Faxe Kommunes risikostyringsrådgiver, Tove Bjørklund, der har fået tildelt prisen ved en konference på Nyborg Strand.
I talen fra overrækkelsen kom det frem, at Tove Bjørklund får prisen for i mange år at have arbejdet med forebyggelse, at tænke kreativt med risikostyring, tænke anderledes og at være en ildsjæl på området.
Briketter med gode råd
Eksempler på det er etablering af risikostyringssystemet Kuben i samarbejde med Willis, nytænkning på kursusområdet, bogmærker og briketter med gode råd om forebyggelse samt etablering af samarbejde på tværs af kommunegrænser.
Tove Bjørklund har desuden stået i spidsen for et succesrigt samarbejde mellem to kommuners forsikringsafdelinger og har ved rådgivning, brug af risikostyringsværktøjer, fælles kompetencer fået etableret en velfungerende forsikringsenhed med stordriftsfordel og økonomisk motivation for kommunerne.
Prisen, som blev indstiftet i 2006, uddeles årligt til den risikostyringsperson, som har gjort en særlig indsats med risikostyringsarbejdet på sin arbejdsplads, i foreningens regi eller på anden vis.
srl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.