De tre regeringspartier SF, de radikale og Socialdemokraterne - der i dag sidder øverst på magten i København, Aarhus, Aalborg og Odense - har hidtil talt godt for at samle administrationen under den øverste borgmester på samme måde som i landets øvrige kommuner.
Et lovudspil har været undervejs de seneste måneder, men nu ændrer SF holdning, for partiet vil alligevel ikke være med til såkaldt enhedsforvaltning, da det vil give for meget magt til den øverste borgmester, skriver Politiken.
Og det synes Københavns overborgmester Frank Jensen er ærgeligt, da det ville kunne give borgerne mere for skattekronerne:
- Jeg synes naturligvis, at det er ærgerligt, hvis det ender her, for jeg synes, at de 150 millioner kroner, Københavns Kommune bruger på styreformen alene, var penge, vi kunne have brugt på direkte service overfor borgerne både på daginstitutioner, skoler og på ældreplejen, siger overborgmesteren til avisen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.