- Danmark har behov for nye nationale strategier for at udvikle kompetencerne, forebygge langtidsledighed og få unge i uddannelse
- Jobrotation bør opprioriteres - og lediges deltagelse i jobrotationsprojekter børe resultere i genoptjening af dagpengeret
- Et særligt arbejdsmarked - i blandt andet den frivillige sektor - skal hjælpe socialt udsatte til et aktivt liv i fællesskabet
Disse tre konkrete politiske idéer indgår sammen med 26 andre anbefalinger i et nyt indspil fra seks af de store danske kommuner, København, Aarhus, Aalborg, Odense, Esbjerg og Randers. Indspillet blev udarbejdet på en konference i Aalborg d. 13. marts 2012, og budskabet fra kommunerne bliver nu sendt til Regeringen samt arbejdsmarkedet parter, der snart sætter sig til forhandlingsbordet til de såkaldte Trepartsforhandlinger.
Kommunerne tæt på virkeligheden
- Vi er som repræsentanter for seks store kommuner tæt på virkeligheden, som den ser ud for borgere og erhvervsliv. Vi er dagligt i kontakt med borgerne og virksomhederne. Vi ønsker at begrænse det statslige bureaukrati og at sætte borgeren og virksomhederne i fokus. Beskæftigelsespolitik skal handle om at skaffe job og udvikle erhvervslivet - ikke om, at udfylde meningsløse tjeklister til staten. Vi har ansvaret for opgaven, vi ved, hvor problemerne bremser os, og vi har masser af idéer, siger udvalgsformand Henrik Vallø (K) fra Esbjerg efter den fælles konference.
Kommunerne foreslår, at staten i stedet for detaljestyring påtager sig rollen med at udvikle nationale strategier for Danmarks arbejdsmarked.
- Vi har behov for tværgående nationale strategier for, hvordan vi i fremtiden kan sikre danskernes kompetencer i den globale konkurrence. Vi skal også i kommunerne udarbejde strategier for at få flere unge i uddannelse, argumenterer borgmester Anna Mee Allerslev (R) fra København.
De nye strategier skal medvirke til, at alle uddanner sig gennem hele arbejdslivet. Og strategierne skal forebygge, at vi taber en generation af unge i langtidsledighed og sociale problemer.
- Det er vigtigt, at der er et positivt og konstruktivt samarbejde mellem jobcentrene og a-kasserne i fremtiden. Alle der ønsker at deltage i indsatsen skal have mulighed for det. Jeg er sikker på, at de fleste a-kasser gerne vil deltage i et sådant samarbejde - også i fremtiden. På samme måde skal jobcentrene være åbne overfor et samarbejde, siger udvalgsformand Leif Gade (S), Randers.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.